Novo Q4: Ser encifret vækst i lokal valuta

Udgivet den 01-02-2019  |  kl. 07:45  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk spår encifret vækst i omsætning og indtjening målt i lokal valuta i 2019. Omsætningen ventes at vokse med 2-5 pct., og driftsindtjeningen ses stige med 2-6 pct.

Væksten i kroner ventes at blive henholdsvis 2 og 4 procentpoint højere målt på omsætningen og driftsresultat.

Det svarer til en vækst i omsætningen på 4-7 pct. målt i kroner og en fremgang i driftsindtjeningen på 6-10 pct.

Forventningerne i danske kroner favner analytikerforventningerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

I faktiske tal venter Novo Nordisk ifølge Ritzau Finans' beregninger en omsætning i 2018 på 116,3-119,7 mia. kr. mod analytikerforventningen på 118,4 mia. kr. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Resultatet af primær drift forventes i størrelsesordenen 50,0-52,0 mia. kr.

De finansielle nettoudgifter ses lande på omkring 2,4 mia. kr. Investeringer i faste anlægsaktiver ventes at udgøre omkring 9 mia. kr., af- og nedskrivninger ventes at blive cirka 4,5 mia. kr., og de frie pengestrømme ses udgøre 29-34 mia. kr. Den effektive skattesats forventes at ligge i intervallet 20-22 pct., oplyser Novo Nordisk.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Profit warning❯  Report❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder