Novo/HSBC: Har svært ved at regne aktiekursen hjem

Udgivet den 11-02-2019  |  kl. 12:00  |  

Den britiske finanshus HSBC har stadig særdeles svært ved at få sin værdiansættelse af Novo-aktien til at harmonere med markedskursen.

Banken løfter kursmålet for Novo Nordisk-aktien til 217 kr. fra 200 kr., men ligger dermed fortsat mere end 100 kr. lavere end markedskursen tirsdag middag på 321,85 kr. Anbefalingen er uændret "reducer".

- På trods af hvad vi anser for at være høje forventninger til Novos Semaglutid-forretning, så er vores højere kursmål på 217 kr. mod tidligere 200 kr. væsentligt under den nuværende aktiekurs, skriver den britiske storbank i et notat.

HSBC's forventninger til Novos Semaglutid-forretning omfatter en godkendelse af diabetespillen, oral Semaglutid, muligvis allerede inden udgangen af 2019.

Sammen med Novos injektionsbaserede GLP-1-analog, Ozempic, der bygger på samme molekyle - Semaglutid - regner HSBC med et topsalg for den del af forretningen på 9 mia. dollar om året.

Og allerede i 2025 venter HSBC, at Semaglutid-forretningen vil udgøre 50 pct. af Novos diabetesforretning og 46 pct. af det samlede salg.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
12:12:02

 
4,11%
 
18/07/19

 
3,66%
 
12:12:02

 
3,10%
 
12:12:02

 
1,44%
 
12:12:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder