Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA

Udgivet den 02-05-2024  |  kl. 10:11  |  
Arkiv: Foto

Mere end en fordobling af salget af Novos vægttabsmiddel Wegovy er slet ikke nok til at leve op til analytikernes forventninger i første kvartal.

Selv er Novo dog godt tilfreds med salgsfremgangen, der er drevet af en massiv vækst i volumenerne, blandt andet efter at Novo har fået løftet sin produktion af midlet og sent i januar og igen i april har øget adgangen til de lave startdoser i USA. Modsat tager lavere salgspriser toppen af fremgangen.

- Når vi ser på salgsudviklingen for Wegovy i USA, så kan vi virkelig lide, hvad vi ser. For vi har været i en position, hvor vi har kunnet øge antallet af produkter, som vi leverer, siger finansdirektør Karsten Munk Knudsen, torsdag på en telekonference for pressen.

MERE END EN FEMDOBLING I ANTALLET AF FØRSTEGANGSRECEPTER PÅ WEGOVY

Han oplyser, at antallet af førstegangsrecepter på Wegovy nu er oppe på omkring 27.000 mod omkring 5000 ved årsskiftet.

- Så det er en meget stærk opskalering, som også afspejles i det totale recepttal, som nu ligger over 130.000 om ugen, siger Karsten Munk Knudsen.

Wegovys samlede salg steg med 107 pct. målt i lokal valuta til 9377 mio. kr. Analytikerne havde dog forudset et salg på hele 10.551 mio. kr.

Men salgsvolumenerne følger planen, og de lavere priser, bør heller ikke overraske alt for meget.

- Det, vi har sagt tidligere, er, at når volumenerne stiger, og vi kommer ind i flere og flere salgskanaler, og der kommer konkurrence, så er det ventet, at priserne falder. For vi følger en volumenbaseret strategi, og priserne er lavere i første kvartal. Vi specificerer ikke, hvor meget, fordi det er et lavt tal sammenlignet med den totale volumenvækst, siger Karsten Munk Knudsen.

Og også på helårsbasis, venter Novo, at priserne vil falde på Wegovy i år.

- Men den massive volumenvækst vil langt overstige dette, fastslår Karsten Munk Knudsen.

KONTROLLERET UDRULNING I RESTEN AF VERDEN

Geografisk vil Novo også sælge Wegovy i flere og flere lande, ud over det par håndfulde lande midlet kan erhverves i nu.

- Men det er vigtigt at understrege, at vi går efter kontrollerede lanceringer, hvor vi sikrer, at behandlingen kan fortsættes. Så vi vil lancere på måder, hvor vi har lagt loft over volumenerne, og sikrer, at det distribueres på ansvarlig vis, understreger Lars Fruergaard Jørgensen, topchef i Novo Nordisk.

Med andre ord vil lanceringerne blive målrettet de patientgrupper, der har størst behov.

Efterspørgslen på Wegovy er til gengæld stor også i resten af verden, ligesom det er tilfældet i USA, siger Lars Fruergaard Jørgensen.

For Novo og konkurrenten Eli Lilly drejer det sig derfor om at møde efterspørgslen, snarere end at kæmpe om patienterne.

- Vi har en situation, hvor antallet af patienter, der ønsker at gå i behandling, er så væsentligt, at det i vores øjne hovedsagligt er nye patienter, der starter op. Vi ser ikke særligt ofte, at der skiftes behandling, så når du ser kurverne for patientoptaget, så tror jeg, man vil se et meget stejlt optag, når der er leverancer tilgængelige, siger Lars Fruergaard Jørgensen.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:38 USA/tendens: Blandet start i vente med Unitedhealth i negativt fokus
14:15 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for syvende dag i træk
13:57 Novo-aktien løftes af meldinger om en optimistisk ledelse
13:11 Europa/aktier: Regnskaber skaber god stemning forud for weekendens tyske valg
13:03 Irsk Rockwool-konkurrent er flyvende efter opløftende regnskab
12:50 Novonesis mister chef for Food & Beverage-division
12:16 Obligationer/middag: Rentefald efter skuffende franske PMI-tal
11:50 Zealand får trimmet kursmålet hos Morgan Stanley: Høje omkostninger er en torn i øjet
11:47 Aktier/middag: Kurs mod god ugeafslutning med Novo og ISS i front
10:50 NKT-topchef ser ingen umiddelbare risici for gigantprojekt i USA
10:12 Danske Bank: Udskiftninger i bestyrelsen - Lars-Erik Brenøe vil udtræde ultimo 2025
10:10 DFDS træder ud af et svært år: Topchef ser lyspunkter i usikkert og uforudsigeligt 2025
09:47 NKT-topchef ser ventet lavere omsætning fra højspændingskabler blive kompenseret i 2025
09:32 Råvarer: Forstyrrelser i Ruslands forsyninger holder oliepriserne stabile
09:31 FLSmidths kursmål hæves knap 5 pct. hos Kepler efter regnskab
09:22 Aktier/åbning: NKT i top på regnskab mens Zealand fortsat bankes ned
09:21 Bavarian-kursmål sættes op hos Nykredit
09:10 Carlsbergs kursmål sættes op til 1000 kr. hos Nykredit
08:59 Obligationer/åbning: Uændret renteniveau fra fredagens handelsstart
08:52 NKT-topchef ser tilbage på bemærkelsesværdigt 2024: Resultater mildt sagt tilfredsstillende