Novo/Sydbank: Positive data - men markedet har været informeret

Udgivet den 12-06-2019  |  kl. 08:22  |  

Det er bestemt positivt nyt, at Novo Nordisk tirsdag aften på en konference i San Francisco, USA, kunne offentliggøre, at oral semaglutid, der er en ny type medicin i tabletform til behandling af type 2-diabetes, ikke medfører øget risiko for hjertekarsygdomme hos særligt udsatte patienter.

Det slår Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank, og som følger Novo Nordisk tæt, fast. Dog har markedet i lang tid fået et praj om, at det var den vej, det gik, siger han.

- Novo Nordisk har rapporteret toplinjeresultater for det her studie i forvejen. Det gjorde de i 2018, men i går præsenterede man så yderligere data fra studiet. Man fik altså lidt mere kolorit på Novos data i forbindelse med konferencen, siger Søren Løntoft Hansen.

Han vurderer, at Novo Nordisk-aktien derfor ikke bør reagere særligt på nyheden onsdag.

- Investorerne kender godt udfaldet af det her studie, så det bør ikke komme som nogen overraskelse. Så nyheden bør ikke give anledning til nogen større kursudsving i forhold til det generelle marked, siger senioranalytikeren.

Han understreger, at det i høj grad er positive data, som Novo Nordisk offentliggjorde i forbindelse med studiet i slutningen af 2018 og igen tirsdag aften på den amerikanske vestkyst.

- Det er positivt, at man med midlet ikke har større risiko for hjertekar-bivirkninger i forhold til standardbehandling, og hvis man dykker længere ned i studiet, kan man se, at nogle af de målepunkter, man har, faktisk har vist en reduktion i risikoen for nogle hjertekar-bivirkninger. Det kan være kardiovaskulær-død. Så der er også fordele forbundet ved midlet, siger Søren Løntoft Hansen.

Og så står Novo Nordisk på nuværende tidspunkt alene med et middel af denne slags.

- Novo Nordisk står ret stærkt i forhold til det her GLP1-middel på tabletform, og jeg tror, at konkurrenterne sidder og holder lidt øje med udviklingen af det her middel, og - når Novo går i gang med lanceringen - hvordan det optages, men konkurrenterne er år bagefter, siger Sydbank-analytikeren.

Han forklarer, at oral semaglutid tager mange af de positive egenskaber med, som GLP1-klassen besidder - for eksempel god blodsukkersænkende effekt og en god vægtreducerende effekt.

- Der er en række positive karakteristika, som den her pille tager med ind i et tabletmarked, som Novo Nordisk for nuværende ikke har del i. Det udgøres af 75 pct. af diabetikerne og er et marked på 200 mia. kr.

- Der skal ikke ret mange markedsandele til for en så attraktiv pille i det her tabletmarked, før at man har en mangedoblet blockbuster-kandidat, vurderer Søren Løntoft Hansen.

Han venter, at tabletten potentielt kan ramme det amerikanske marked i starten af 2020, og salgspotentialet er enormt.

- Der er kæmpe potentiale for oral semaglutid. Det er der slet ingen tvivl om. Jeg ligger selv med et topsalgspotentiale - altså et årligt salg, når det her middel topper om 8-10 år - på 30 mia. kr.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
4,32%
 
16/08/19

 
3,97%
 
16/08/19

 
2,14%
 
16/08/19

 
0,70%
 
16/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder