Novozymes Q2: Skrumpende overskud kommer bag på analytikerne

Udgivet den 10-08-2018  |  kl. 08:22  |  
20180810082052256_org.jpg0Novozymes' driftsindtjening var ikke så god som lovende.3

Novozymes klarede sig en anelse bedre end ventet i andet kvartal målt på den organiske vækst, men indtjeningen viste et lidt overraskende fald.

Enzymkoncernens omsætning landede på 3498 mio. kr. i kvartalet, mens den organiske vækst var 5 pct.

Analytikerne havde ifølge Ritzau Estimates ventet henholdsvis 3489 mio. kr. og 4,6 pct. I samme kvartal af 2017 var toplinjen på 3538 mio. kr., og den organiske vækst var på 2 pct.

Væksten var særligt høj i divisionen Bioenergi, der producerer enzymer til produktion af bioethanol, mens Novozymes' største forretningsområde, Vaskemidler, trak ned med en negativ vækst på 2 pct. i kvartalet.

Indtjeningen på driften (EBIT) faldt marginalt til 957 mio. kr., hvilket svarer til en EBIT-margin på 27,4 pct.
Analytikerne havde her ventet henholdsvis 988 mio. kr. og en margin på 28 pct.

- Overordnet er jeg tilfreds med vores resultater for de første seks måneder. Salget til bioenergiindustrien opnåede rigtig gode resultater, mens salget til vaskemiddelindustrien var svagere end ventet.

- Vores innovationspipeline er solid, og det skærpede fokus på kommerciel eksekvering og udviklingsmarkeder viser resultater, siger administrerende direktør Peder Holk Nielsen i en kommentar til regnskabet.

Novozymes fastholder forventningerne til 2018, men selskabet bemærker, at der er fortsat er usikkerhed omkring verdenshandlen.

Forventningerne er en organisk salgsvækst på 4-6 pct., mens EBIT-marginen fortsat forventes at være omkring 28 pct. Efter halvdelen af året er de to poster på 4 pct. og 28,1 pct., men selskabet har sagt, at væksten vil være størst i årets anden halvdel.

På bundlinjen venter Novozymes en flad udvikling sammenlignet med 2017, hvor selskabet høstede et overskud på 3120 mio. kr. De frie pengestrømme før opkøb ventes at ligge mellem 1300 og 1500 mio. kr.

Tabel over Novozymes' regnskab for andet kvartal af 2018:

Mio. kr. Q2 18 Q2 18(e) Q2 17 FY 18 (e) FY 17
Omsætning 3498 3489 3538 14.469 14.531
- Vaskemidler 1118 1152 1181 4694 4717
- Føde- og drikkevarer 1043 1050 1041 4102 4041
- Bioenergi 695 644 628 2654 2644
- Landbrug og foder 441 430 428 2122 2108
- Tekniske og farma 201 226 260 870 1021
Organisk vækst % 5 4,6 2 4,5 4
EBIT 957 988 963 4106 4047
- Margin 27,4 28,0 27,2 28,3 27,9
Resultat før skat 945 972 931 4023 3876
Periodens resultat 776 768 735 3205 3120

(e) = medianestimater indsamlet af Ritzau Estimates blandt op til otte analytikere inden regnskabet.

Novozymes' forventninger til 2018-resultaterne:

I pct. Ved Q2 Før Q2
Organisk vækst 4-6 4-6
EBIT-margin Omkring 28 Omkring 28
Vækst i nettoresultat 0 0
Frie pengestrømme i mio. kr. 1300-1500 1300-1500

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,14%
 
14:31:02

 
0,21%
 
14:31:02

 
0,08%
 
12/12/18

 
-2,04%
 
14:31:02

 
-4,22%
 
12/12/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder