Nr. 15 2015 Delårsrapport Q2 2015
Som følge af frasalget af aktiverne i Solar Deutschland GmbH vedrører de anførte tal for både 2014 og 2015 i denne meddelelse de fortsættende aktiviteter.
Solar-koncernens omsætning og EBITA i Q2 2015 var bedre end forventet.
Vi opjusterer forventningerne til både omsætning og EBITA for helåret.
Koncernchef Anders Wilhjelm udtaler:
”Solar har haft vækst på samtlige markeder i andet kvartal. Vi glæder os over det fortsatte momentum i vores forretning og opjusterer forventningerne til 2015. Samtidig arbejder vi målrettet på at forbedre vores lønsomhed og styrke kundernes forretning - vi vil gerne gøre vores kunder til vindere. I Holland har vi nu gennemført en forretningskonsolidering, så alle kunder har glæde af fuld adgang til Solars produkter og services samt ét bredt dækkende filialnetværk. Hele integrationen i Holland er samtidig et rigtig godt eksempel på, hvordan vi er lykkedes med at reducere den interne kompleksitet.
Udvalgte hovedtal (DKK mio.) |
Q2 2015 |
Q2 2014 |
H1 2015 |
H1 2014 |
Omsætning | 2.674 | 2.476 | 5.319 | 5.061 |
EBITA | 48 | 0 | 108 | 38 |
Resultat før skat | 30 | -24 | 70 | -13 |
Pengestrømme fra driftsaktivitet | 58 | -75 | -125 | -247 |
Udvalgte nøgletal (%) | ||||
Organisk vækst | 9,4 | -3,4 | 7,0 | 0,1 |
EBITA-margin | 1,8 | 0,0 | 2,0 | 0,8 |
Nettoarbejdskapital ultimo/omsætning (LTM) | 12,4 | 13,3 | 12,4 | 13,3 |
Nettoarbejdskapital gns./omsætning (LTM)* | 12,0 | 12,4 | 12,0 | 12,4 |
* Beregnet som et gennemsnit af de seneste fire kvartalers lager, debitorer og kreditorer.
Omsætning i Q2 2015
- Koncernens omsætning oversteg vores forventninger.
- Den organiske vækst udgjorde 9,4% mod -3,4% i Q2 2014. Reguleret for antal arbejdsdage udgjorde den organiske vækst 10,1% mod -2,3% i Q2 2014.
EBITA i Q2 2015
- EBITA for koncernen oversteg vores forventninger.
- I Q2 2014 var EBITA påvirket af restruktureringsomkostninger på DKK 10 mio. og omkostninger til Solar 8000 på DKK 8 mio.
Forventninger til 2015
- Vi opjusterer forventningerne til 2015, hvor vi nu forventer en omsætning i intervallet DKK 10,5-10,8 mia. mod tidligere DKK 10,0-10,3 mia. og EBITA i intervallet DKK 240-290 mio. mod tidligere DKK 200-250 mio.
- Samlet for Solar forventer vi en organisk vækst i 2015 i intervallet fra ca. 4% til 7%.
Q2-præsentation – audio webcast og telekonference i dag
Præsentation af Delårsrapport Q2 2015 foregår på engelsk tirsdag den 11. august 2015
kl. 11.00. Præsentationen bliver transmitteret som audio webcast og kan følges på www.solar.eu. Der er tilknyttet telekonference.
Indkaldsnumre til telekonferencen:
DK: tlf. +45 354 455 83
UK: tlf. +44 203 194 0544
US: tlf. +1 855 269 2604
Med venlig hilsen
Solar A/S
Anders Wilhjelm
Bilag: Delårsrsrapport Q2 2015 side 1-23
Fakta om Solar
Solar A/S er et børsnoteret selskab og blandt Nordeuropas førende sourcing- og servicevirksomheder primært inden for el-, vvs- og ventilationsteknologi. Solar tilbyder både produkter, viden og løsninger.
Solar-koncernen, der har hovedsæde i Danmark, havde i 2014 en omsætning på ca. 10,3 mia. kroner og beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere. Solar er noteret på Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B og har været børsnoteret siden 1953.
Flere oplysninger kan findes på: www.solar.eu
Ansvarsfraskrivelse
Selskabsmeddelelsen er offentliggjort dags dato på dansk og engelsk via Nasdaq Copenhagen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den danske og engelske version er det den danske version, der er gældende.
Vedhæftede filer: