Nr. 4/2019 - Forløb af ordinær generalforsamling

Udgivet den 19-03-2019  |  kl. 15:42  |  

Nasdaq Copenhagen                                                                               
Nikolaj Plads 6
1067 København K             

København, 19. marts 2019
SELSKABSMEDDELELSE nr. 4/2019

Cemat A/S
CVR-nr. 24 93 28 18
Ordinær generalforsamling 2019

Den 19. marts 2019 kl. 14.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Cemat A/S ("Selskabet") hos DLA Piper Denmark, Rådhuspladsen 4, 1550 København V. Bestyrelsen havde i overensstemmelse med Selskabets vedtægter udpeget advokat Martin Lavesen som dirigent.

Ledelsens beretning om Selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår

Bestyrelsen havde foreslået, at beretningen tages til efterretning.

Ledelsesberetningen blev fremlagt.

Beretningen blev taget til efterretning.

Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse

Bestyrelsen havde foreslået, at årsrapporten godkendes.

Selskabets årsrapport for 2018 blev godkendt.

Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport

          Det blev vedtaget ikke at udbetale udbytte.

Godkendelse af bestyrelsens vederlag for det igangværende regnskabsår

Bestyrelsens forslag om at fortsætte med samme honorar som i 2018 for det igangværende regnskabsår 2019 blev godkendt.

Valg af medlemmer til bestyrelsen

Bestyrelsen foreslår genvalg af Frede Clausen, Eivind Dam Jensen og Joanna L. Iwanowska-Nielsen til bestyrelsen.

Generalforsamlingen godkendte forslaget enstemmigt.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Frede Clausen som formand og Eivind Dam Jensen som næstformand.

Valg af revisor

Bestyrelsen foreslår genvalg af BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, CVR-nr. 20222670, som revisor for Selskabet.

Generalforsamlingen godkendte forslaget enstemmigt.

Bemyndigelse til bestyrelsen til at erhverve egne aktier

Det blev vedtaget at bemyndige bestyrelsens efter selskabslovens § 198 til i et tidsrum af 18 måneder fra generalforsamlingens dato til at lade Selskabet erhverve egne aktier op til 10 % af Selskabets til enhver tid værende aktiekapital, mod et vederlag på mellem 0 kr. og op til 10 % over den på Nasdaq Copenhagen A/S til enhver tid noterede sælgerkurs.

Forslag fra bestyrelsen

8.1 Ændring af sproget for udarbejdelse og aflæggelse af årsrapporten

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at ændre selskabets regnskabspraksis, hvormed årsrapporter fremadrettet udelukkende udarbejdes og aflægges på engelsk.

I vedtægterne indsættes et nyt pkt. 16.1: "Årsrapporten udarbejdes og aflægges udelukkende på engelsk".

8.2 Ændring af vedtægter vedrørende aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om, at vedtægternes pkt. 11.2 slettes, således at kravet om, at bestyrelsesmedlemmer udtræder automatisk af bestyrelsen på den førstkommende generalforsamling efter de fylder 70 år, tages ud af vedtægterne.

8.3 Generel opdatering af vedtægter

Generalforsamlingen vedtog i tillæg til vedtægtsændringen under dagsordenens pkt. 8.1 og 8.2 at foretage en generel opdatering af Selskabets vedtægter i henhold til det fremlagte rettemarkerede udkast.

Generalforsamlingen blev hævet kl. 15.20.

Henvendelse vedrørende denne selskabsmeddelelse kan rettes til info@cemat.dk

Cemat A/S

Frede Clausen
Bestyrelsesformand

Denne selskabsmeddelelse er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

Selskabsmeddelelser kan afmeldes på investor@cemat.dk.

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse nr. 4 - Forløb af ordinær generalforsamling - Endelig

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder