NTG Q2: Lægger en milliard på toplinjen og varsler aktietilbagekøb

Udgivet den 12-08-2022  |  kl. 13:42  |  
Arkiv: Foto

Transportkoncernen NTG fortsætter sit vokseværk med solid vækst i såvel omsætning som indtjening. Forventningerne til helåret fastholdes, og aktionærerne kan glæde sig over et nyt tilbagekøbsprogram for aktier på op til 100 mio. kr.

Det fremgår af regnskabet for perioden fredag eftermiddag.

NTG's omsætning steg i andet kvartal med lige over 1 mia. kr. til 2729 mio. kr. fra 1720 mio. kr. i samme periode sidste år.

Målt på driftsresultatet steg indtjeningen med 79 pct. til 216,8 mio. kr. fra 137,5 mio. kr., og bundlinjen voksede lidt mindre med 67 pct. til 169,4 mio. kr. fra 102,9 mio. kr.

For hele 2022 venter NTG stadig en omsætning på 9700-10.200 mio. kr. og et justeret driftsresultat (EBIT) på 700-750 mio. kr.

Selskabets nye tilbagekøbsprogram for egne aktier indledes på mandag den 15. august, og løber frem til den 31. marts.

Tabel over Nordic Transport Groups regnskab for andet kvartal af 2022:

Mio. kr. Q2 2022 Q2 2021 FY 2021
Omsætning 2728,9 1720,0 7301,9
EBITDA f.s.p. (justeret EBITDA) 271,9 154,9 699,1
EBIT f.s.p. (justeret EBIT) 216,8 137,5 542,0
Særlige poster 0 0 -4,2
Resultat før skat 216,4 122,0 477,4
Nettoresultat 169,4 102,9 385,3

Nordic Transport Groups forventninger til 2022:

Mio. kr. Ved Q2 2022 Før Q2 2022
Omsætning 9700-10.200 9700-10.200
Justeret EBIT 700-750 700-750

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯