Ny analyse: Potentialet i energirenoveringer i egen bolig er stort

Danskerne er tilsyneladende ikke klar over, hvor stort potentialet er i forbedring af energieffektiviteten i egen bolig, fremgår det af en ny analyse fra Realkredit Danmark. Foto: Boligsiden.

Begrebet energiforbedringer bliver mere og mere udbredt. Tidligere har det ofte været i spil i forbindelse med et boligsalg, og det er noget, som køberne efterspørger.

Således viser en ny opgørelse fra Boligsiden, at antallet af solgte huse med energimærker i en af de tre bedste klasser er steget markant igennem de sidste fem år og nærmede sig i 2019 halvdelen af markedet.

Men selvom man måske ikke har planer om at sælge sin bolig, kan der stadig være både en stor økonomisk gevinst og ikke mindst øget velvære forbundet med at lave energirenoveringer i sin bolig. Det er dog indtil videre et relativt uopdaget potentiale.

Det viser en ny analyse fra Realkredit Danmark, som har set nærmere på energimærkningen af de danske ejerboliger.

"Tilsyneladende er danskerne ikke selv helt klar over potentialet i forbedring af energieffektiviteten i egen bolig. En undersøgelse omtalt i Byggeriets Energianalyse 2019 lavet af Dansk Byggeri, viser, at 'kun' 8% af boligejerne anser deres bolig som 'energimæssig dårlig' - til sammenligning er små 40% af energimærkerne til parcelhuse i enten kategorien E, F eller G," fremgår det af analysen fra Realkredit Danmark.

Øget velvære i hverdagen

Rent økonomisk vurderes det i analysen, at der er en betydelig privatøkonomisk gevinst at hente ved at energirenovere:

"Med udgangspunkt i enten fjernvarme eller naturgas, spænder de forventede årlige energiudgifter for et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter fra små 3.000 kroner ved energimærke A2020 og op til godt 30.000 kroner ved en G-mærkning," fremgår det af en af konklusionerne.

Men den økonomiske gevinst er ikke den eneste fordel ved processen.

"En ting er at fokusere på den privatøkonomiske gevinst, som der kan være ved en energirenovering. Noget andet er jo at se på de øvrige goder, der følger med sådan en renovering. Eksempelvis undgår man i højere grad træk fra vinduer og kolde gulve, hvilket er en gevinst, der giver øget velvære hver eneste dag for den enkelte boligejer," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Potentialet varierer

En af de øvrige pointer fra Realkredit Danmarks analyse er, at potentialet for energiforbedringer varierer på tværs af landet:

"I Skanderborg har mere end hver femte hus energimærke A, i Aarhus er det godt 14 procent af de energimærkede huse mod blot fem procent i København. På Lolland er andelen blot én procent," fremgår det i analysen.

Og det giver mening, når man tager boligmarkedets udvikling i betragtning, forklarer Birgit Daetz.

"I områder som Skanderborg og Aarhus har der været rigtig meget gang i hushandlerne igennem de seneste år. Samtidig er det blevet populært at bygge nyt. Der sælges flere byggegrunde og priserne er generelt lavere i denne del af landet end i hovedstadsområdet. Det bidrager selvfølgelig til en større andel af klimavenlige huse, ligesom det i takt med det øgede salg også er oplagt er energirenovere sin nye bolig," siger hun.

Energimærket vil fylde mere

Husets klimaaftryk er da også noget, der har afgørende betydning.

I slutningen af 2019 blev klimaloven vedtaget i Folketinget, hvilket indebærer, at danskerne i 2030 skal have reduceret deres udledning af drivhusgasser med 70 procent sammenlignet med niveauet fra 1990.

Flere parter har i den forbindelse allerede fremhævet, at de danske husholdninger kommer til at være en central del af løsningen på denne opgave. Det har Ole Hækkerup blandt andet skrevet om i denne uges Indblik, ligesom Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri gjorde det i sidste uge.

Sidstnævnte fremhæver blandt andet, at hvis alle enfamiliehuse får rykket energimærket ét skridt op fra eksempelvis D til C, vil det betyde en reduktion i CO2-udleningen svarende til 3,3 procent af den samlede reduktion af klimagasser, som Danmark mangler for at nå sit mål i 2030.