Ny opgørelse: Spar 50 procent på huskøbet i nabokommunen

Udgivet den 14-11-2018  |  kl. 06:00  |  

Foto: Boligsiden.dk

Det er på få år blevet en hel del dyrere at købe hus i Danmark. På blot tre år er den gennemsnitlige kvadratmeterpris steget 14 procent. Prisstigningerne, der lokalt har været betragteligt højere, har fået en god del af de potentielle købere til at udvide boligsøgningen, og det kan virkelig betale sig.

En ny opgørelse fra Boligsiden.dk viser, at der mellem nabokommuner kan være tale om besparelser på kvadratmeterprisen på op til 56 procent. Og det er ikke et særsyn med de store besparelser. I 64 tilfælde er det muligt at spare mere end 25 procent, hvis du krydser en kommunegrænse.

"Besparelser i den størrelsesorden kan få meget stor betydning for en husholdnings økonomi. Hvis du er en familie med to voksne og to-tre børn udgør udgifter til eksempelvis mad, institution og transport en stor del af budgettet, og så kan det være ekstremt svært at få råd til at købe et hus, der kan efterleve de pladsbehov, man har," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, og fortsætter:

"Men er man lidt fleksibel geografisk, er det mange steder i landet muligt at få mange kvadratmeter for færre penge uden at skulle flytte til den anden ende af landet. Når vi ser på prishop mellem kommunegrænser, er det, fordi det rent faktisk kan være et overskueligt alternativ for mange at flytte til nabokommunen."

Største forskelle ved de store byer

Den største forskel ses mellem kommunerne Tønder og Esbjerg, hvor priserne er over dobbelt så høje i den sydvestjyske hovedby. Og lignende besparelser finder man langs kommunegrænserne til Aalborg, Aarhus og Odense. Rykker du eksempelvis til Syddjurs fra Aarhus, falder kvadratmeterprisen på huse 53 procent.

Med en kvadratmeterpris på 25.987 kroner i Aarhus Kommune og en tilsvarende på 12.194 kroner i Syddjurs Kommune er der dermed tale om en gennemsnitlig besparelse på lidt over 1,9 millioner kroner, hvis man køber et hus på 140 kvadratmeter.

"De største besparelser finder du mellem de store byer og omegnskommunerne. Eneste undtagelse er København, hvor prisniveauet i de omkringliggende kommuner ikke daler på samme vis. Der er dog forskelle i hovedstadsområdet, idet niveauet i det centrale København er ekstremt høje. I kommunerne Herlev, Hvidovre, Rødovre og Tårnby ser vi en forskel på mellem 25-30 procent, som har gjort, at hussalget her har fået et massivt løft henover de seneste år. Det samme gælder priserne, og derfor er disse områder nu kun et reelt alternativ for de huskøbere, der har en god økonomi," siger Birgit Daetz.

Herunder kan du se de 20 største besparelser mellem to nabokommuner. Tryk på ‘næste’ nederst i højre hjørne for at se flere kommuner på listen.

Her sparer du mest ved at flytte til nabokommunen:

Fra Til Forskel i procent
Esbjerg Tønder -55,7 %
Aalborg Vesthimmerlands -54,3 %
Aarhus Syddjurs -53,1 %
Aarhus Favrskov -53,0 %
Odense Nordfyns -51,7 %
Odense Assens -50,9 %
Odense Faaborg-Midtfyn -49,5 %
Aalborg Jammerbugt -48,9 %
Aarhus Odder -48,1 %
Aalborg Brønderslev -45,6 %
Holstebro Lemvig -45,3 %
Aalborg Mariagerfjord -43,4 %
Kolding Vejen -42,0 %
Køge Faxe -41,6 %
Viborg Skive -41,3 %
Vejle Vejen -40,6 %
Esbjerg Vejen -39,5 %
Holstebro Skive -39,3 %
Rudersdal Allerød -39,2 %
Viborg Vesthimmerlands -36,6 %
Roskilde Lejre -36,3 %
Aalborg Rebild -36,1 %
Køge Ringsted -35,7 %
Haderslev Tønder -35,5 %
Svendborg Faaborg-Midtfyn -35,1 %
Middelfart Nordfyns -34,4 %
Kolding Haderslev -34,2 %
Silkeborg Ikast-Brande -34,0 %
Syddjurs Norddjurs -33,8 %
Odense Kerteminde -33,7 %
Middelfart Assens -33,3 %
Skanderborg Favrskov -33,2 %
Gentofte Gladsaxe -32,8 %
Hillerød Halsnæs -32,7 %
Esbjerg Varde -32,6 %
Frederikshavn Brønderslev -31,6 %
Hørsholm Allerød -31,6 %
Køge Stevns -31,4 %
Esbjerg Haderslev -31,3 %
København Herlev -31,0 %
Randers Norddjurs -30,7 %
København Hvidovre -30,6 %
Herning Ringkøbing-Skjern -30,5 %
Struer Lemvig -30,4 %
Fredensborg Gribskov -29,9 %
Helsingør Gribskov -29,8 %
Aarhus Skanderborg -29,6 %
Frederikshavn Hjørring -29,5 %
Rebild Vesthimmerlands -28,4 %
Aabenraa Tønder -28,3 %
Lyngby-Taarbæk Furesø -28,2 %
Holbæk Kalundborg -28,2 %
København Tårnby -28,0 %
Roskilde Frederikssund -27,7 %
Køge Lejre -27,7 %
Allerød Frederikssund -27,3 %
København Rødovre -26,5 %
Skanderborg Odder -26,4 %
Skanderborg Horsens -25,6 %
Silkeborg Viborg -25,5 %
Holstebro Ringkøbing-Skjern -25,3 %
Frederiksberg København -25,2 %
Guldborgsund Lolland -25,2 %
Furesø Egedal -25,1 %
Hørsholm Fredensborg -24,7 %
Egedal Frederikssund -24,2 %
Billund Vejen -24,1 %
Horsens Hedensted -24,0 %
Horsens Ikast-Brande -23,9 %
Kerteminde Faaborg-Midtfyn -23,9 %
Vejle Hedensted -23,6 %
Vejle Ikast-Brande -23,4 %
Hillerød Frederikssund -23,2 %
Holbæk Odsherred -23,0 %
Silkeborg Favrskov -22,2 %
Rudersdal Furesø -22,1 %
Furesø Allerød -21,9 %
Vejle Billund -21,7 %
Viborg Mariagerfjord -21,5 %
Svendborg Nyborg -21,5 %
Holstebro Struer -21,4 %
Randers Mariagerfjord -21,2 %
Billund Ringkøbing-Skjern -20,3 %
Gentofte Lyngby-Taarbæk -20,0 %
Rødovre Brøndby -19,2 %
Gentofte København -19,2 %
Mariagerfjord Vesthimmerlands -19,2 %
Næstved Vordingborg -18,5 %
Hillerød Gribskov -18,3 %
Gribskov Halsnæs -17,6 %
Nyborg Faaborg-Midtfyn -17,3 %
Gladsaxe Herlev -17,0 %
København Gladsaxe -16,9 %
Sorø Kalundborg -16,5 %
Vallensbæk Ishøj -16,5 %
Vallensbæk Høje Taastrup -16,4 %
Lyngby-Taarbæk Gladsaxe -16,1 %
Billund Varde -15,5 %
Glostrup Albertslund -15,2 %
Ballerup Egedal -15,1 %
Stevns Faxe -14,9 %
Solrød Køge -14,9 %
Herning Ikast-Brande -14,8 %
Gladsaxe Furesø -14,5 %
Hvidovre Brøndby -14,5 %
Slagelse Kalundborg -14,4 %
Skanderborg Silkeborg -14,2 %
Fredensborg Hillerød -14,1 %
Holbæk Sorø -14,0 %
Ringsted Sorø -13,8 %
Silkeborg Horsens -13,3 %
Herning Billund -12,8 %
Frederikssund Halsnæs -12,4 %
Struer Thisted -11,9 %
Roskilde Køge -11,9 %
Haderslev Vejen -11,9 %
Frederikssund Lejre -11,9 %
Furesø Ballerup -11,8 %
Ballerup Albertslund -11,7 %
Rebild Mariagerfjord -11,4 %
Viborg Ikast-Brande -11,4 %
Fredericia Vejle -11,4 %
Ringsted Næstved -11,3 %
Rødovre Glostrup -11,1 %
Rudersdal Hørsholm -11,1 %
Lejre Ringsted -11,0 %
Lejre Holbæk -10,7 %
Jammerbugt Vesthimmerlands -10,6 %
Varde Vejen -10,3 %
Haderslev Aabenraa -10,1 %
Ringsted Faxe -9,3 %
Fredensborg Allerød -9,2 %
Herlev Ballerup -9,2 %
Glostrup Brøndby -9,1 %
Greve Ishøj -9,1 %
Fredericia Kolding -9,1 %
Greve Høje Taastrup -9,1 %
Vallensbæk Albertslund -9,0 %
Hjørring Jammerbugt -8,9 %
Roskilde Høje Taastrup -8,8 %
Albertslund Høje Taastrup -8,1 %
Kerteminde Nyborg -7,9 %
Lyngby-Taarbæk Rudersdal -7,9 %
Dragør Tårnby -7,5 %
Herning Holstebro -7,0 %
Odsherred Kalundborg -6,7 %
Brøndby Albertslund -6,7 %
Rødovre Herlev -6,1 %
Brønderslev Jammerbugt -6,1 %
Varde Ringkøbing-Skjern -5,7 %
Jammerbugt Thisted -5,6 %
Rødovre Hvidovre -5,6 %
Allerød Hillerød -5,4 %
Herlev Glostrup -5,4 %
Næstved Slagelse -5,2 %
Favrskov Randers -4,7 %
Roskilde Egedal -4,6 %
Syddjurs Randers -4,5 %
Egedal Høje Taastrup -4,4 %
Favrskov Viborg -4,3 %
Allerød Egedal -4,1 %
Glostrup Ballerup -4,0 %
Albertslund Egedal -3,9 %
Herning Viborg -3,8 %
Solrød Roskilde -3,4 %
Viborg Holstebro -3,3 %
Solrød Greve -3,1 %
Hjørring Brønderslev -3,0 %
Furesø Herlev -2,9 %
Næstved Sorø -2,8 %
Faaborg-Midtfyn Assens -2,7 %
Vallensbæk Brøndby -2,5 %
Kolding Vejle -2,5 %
Sorø Slagelse -2,5 %
Billund Ikast-Brande -2,3 %
Faxe Næstved -2,2 %
Assens Nordfyns -1,7 %
Horsens Odder -1,0 %

(Opgørelsen dækker over den gennemsnitlige kvadratmeterpris i en kommune. Kvadratmeterprisen er udregnet på udbudte villaer og rækkehuse. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder