Ny undersøgelse: Kvindelige topchefer skaber mere værdi - citat

Udgivet den 11-12-2018  |  kl. 08:22  |  

I en nylig undersøgelse blandt Danmarks største virksomheder lyder det, at kvindelige topchefer er bedre til at skabe værdi end mandlige topchefer.

Det skriver Jyllands-Posten.

Det er rekrutteringsvirksomheden Alexander Hughes Denmark, der har finkæmmet regnskaberne for de godt 1.600 virksomheder i Danmark med mere end 100 ansatte. Dette års resultater viser, at kvindelige topchefer har præsteret bedre, når det gælder afkastningsgrad og forrentning af egenkapitalen.

Undersøgelsen viser også, at kun 120 af de 1.600 virksomheder har en kvinde som øverste led, hvilket svarer til 7,2 pct.

Ifølge Evan Tolstoj Hansen, managing partner i Alexander Hughes, er der flere gode grunde til at kvindelige topchefer klarer sig bedre.

- Vi ved, at kvindelige chefer ofte er mere bevidste om værdier og mission og dermed ledelse, mens mandlige chefer har en tendens til at vælge de rå tal højere. Det kan godt spille en rolle, for studier viser, at selskaber, der har et klart værdigrundlag, en skarpt defineret mission og en tydelig kultur, præsterer bedre, siger Evan Tolstoj Hansen til Jyllands-Posten.

Desuden viser undersøgelsen også, at virksomheder med en kvindelig bestyrelsesformand klarer sig bedre, når det gælder afkast, soliditet og forretning af egenkapitalen, skriver avisen.

/ritzau/FINANS

Lizette Knudsen

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,33%
 
13:32:01

 
3,10%
 
13:32:01

 
3,05%
 
13:32:01

 
2,45%
 
13:32:01

 
2,13%
 
13:32:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder