Nye kapitalkrav kan blive dyre for realkredit og de største banker

Udgivet den 07-12-2017  |  kl. 12:22  |  
Nordea - skilt

Særligt de danske realkreditinstitutter og landets største banker ventes at blive ramt hårdt på pengepungen, når der bliver præsenteret nye krav til finanssektoren fra den internationale Basel-komité.

Den brede forventning er, at komitéen præsenterer de nyeste retningslinjer på et pressemøde torsdag klokken 17.00 dansk tid. Det er også forventningen, at de nye krav vil betyde, at de store banker og realkreditinstitutter skal holde på flere penge som en sikkerhed, når de låner penge ud.

- Frygten er, at store veldrevne finansielle institutioner bliver pålagt at holde på mere kapital, fordi man synes, at det skal være sådan. For de modeller, man har nu, de dokumenterer egentligt, at de har kapital nok.

- Hvis de finansielle institutioner skal holde mere kapital, så koster det penge at skaffe den og at have den liggende. Det koster så også på produkterne, der kan blive dyrere, siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, til Ritzau Finans.

I dag kan de finansielle institutioner bruge to forskellige modeller til at udregne, hvor meget kapital de skal holde på, når de låner penge ud til private forbrugere og erhvervslivet.

RAMMER DE STORE HÅRDEST

Den ene er en standardmodel, som bruges af mindre- og mellemstore pengeinstitutter, og en avanceret metode, der går under navnet IRB, hvor institutionen ud fra forskellige faktorer selv udregner, hvor meget kapital den skal holde. Det er den metode, som de største banker og realkreditinstitutterne gør brug af - blandt andet Nordea, Danske Bank, Jyske Bank og Nykredit.

Ifølge Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved CBS, ventes komitéen både at justere standardmodellen og indføre et såkaldt kapitalgulv, som vil føre til ændringer for dem, der på nuværende tidspunkt benytter den interne metode.

- Det der er mest fokus på i Danmark, er de interne modeller, fordi ændringerne her kommer til at ramme Danmark mest. Især realkreditsektoren, siger han og uddyber:

- Fra Basel-komitéens side er man bekymret for, at de institutioner, som bruger de interne modeller, slipper for billigt. Man vil sætte en nedre grænse for, hvor lavt de kan presse deres kapitalkrav ned - og altså hvor meget rabat de kan få i forhold til dem, der bruger standardmetoden, siger han.

Det er påkrævet, at bankerne og realkreditinstitutterne lægger en bestemt mængde kapital til side, når de låner penge ud, så de har noget at stå imod med, hvis lånene ikke kan betales tilbage. Kapitalen skal sikre, at bankerne kan overleve tab på lånene eksempelvis under en økonomisk krise.

KAN BLIVE ÆRGERLIGT FOR DANMARK

Ifølge Jesper Rangvid er der ingen tvivl om, at det er i alles interesse, at bankerne lægger kapital til side, men han kalder de nye retningslinjer - hvis de udformes som ventet - for "ærgerlige".

- Selvfølgelig er alle interesserede i, at banker holder nok kapital. Nu går det på det tekniske, og hvordan man udregner det. Det her forslag er ærgerligt, fordi det primært kommer til at ramme realkreditinstitutterne. Der er ikke et institut, der er gået nedenom og hjem i 200 år. De er meget sikre, og de kom fint igennem finanskrisen.

- Når realkreditinstitutterne låner ud til boliger og erhvervsbygninger, er der pant i det, og derfor taber de aldrig det hele. Tabene er lave, og derfor er det ærgerligt, at vi i Danmark får en model, der lægger op til, at de skal tvinges til at holde mere kapital, end vi egentligt synes, at de bør, siger han.

De to professorer fortæller, at det vil koste penge for sektoren at skaffe ekstra kapital, og det kan potentielt få indflydelse på priserne. Jesper Rangvid fremhæver dog, at realkreditinstitutterne allerede de seneste år har hævet bidragssatserne markant, og at det kan betyde, at kunderne ikke skal frygte for højere satser igen.

- Det betyder omvendt, at de nok heller ikke sætter priserne ned. Det kunne de måske have gjort, hvis de her kapitalkrav ikke var kommet.

Både Lars Krull og Jesper Rangvid fortæller, at der har været tale om at indføre et gulvkrav på mellem 70 og 75 pct. Derfor er den brede forventning i markedet, at komitéen torsdag vil præsentere et krav på 72,5 pct.

I august i år kom den danske Basel-ekspertgruppe, der er nedsat af Erhvervsministeriet, med et foreløbigt skøn over, hvor meget et gulvkrav mellem 70-75 pct. kunne koste den danske finanssektor. Her blev det anslået, at de nye kapitalkrav kan blive mellem 64 og 92 mia. kr. højere for de største danske banker og realkreditinstitutter.

Hvis det bliver tilfældet, svarer det til en stigning på 27-39 pct. sammenlignet med de kapitalkrav, der gælder for den finansielle sektor i dag.

Ifølge Lars Krull kan effekten dog generelt blive mindre, hvis komitéen samtidig opdaterer standardmetoden og sænker den tilsvarende.

SMÅ BANKER KAN OGSÅ RAMMES

Jesper Rangvid oplyser, at også standardmetoden kan blive strammet. Hvis det sker, går det særligt ud over de mindre pengeinstitutter.

- Der bliver nok nogle ændringer omkring, hvor meget man låner ud til erhverv. Hvis man er et lille pengeinstitut, der låner meget til erhverv, kan det betyde noget. Der vil måske også komme ændringer om markedsrisiko. Hvis en bank investerer meget i værdipapirer, kan det også komme til at betyde noget, siger han.

Basel-komitéen arbejder blandt andet med nye retningslinjer for, hvor meget kapital banker og realkreditinstitutter skal have til dårlige tider. Komitéens anbefalinger har ingen juridisk magt.

I stedet er det EU-institutionerne, der skal tage stilling til og lovgive på baggrund af anbefalingerne. Komitéen selv kalder de nye anbefalinger for en revidering af Basel 3, mens de i branchen kaldes for Basel 4.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:48:01

 
-1,64%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:48:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder