Obligationer/åbning: Renten kommer uændret fra start

Udgivet den 16-04-2019  |  kl. 08:59  |  

Det danske obligationsmarked kommer stille fra start tirsdag, hvor renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger uændret i 0,14 pct.

Tirsdag får investorerne en håndfuld nøgletal at se frem mod, efter at mandagens kalender var noget nær rømmet for væsentlige nøgletal.

Op ad formiddagen er det europæiske nøgletal i form af jobrapport for Storbritannien for februar, det tyske ZEW-tillidsindeks for april og ZEW-forventningsindekset for samme måned, som lander på handlerbordene.

Derudover kommer også ZEW-forventningsindekset for april for eurozonen og tal for produktion i bygge og anlæg for eurozonen i februar.

Senere på dagen kommer der tal fra USA i form af industriproduktionen i marts, kapacitetsudnyttelsen i marts og NAHB-boligindekset for april.

- Dagens vigtigste nøgletal bliver den amerikanske industriproduktion og ZEW-indekset fra Tyskland. Lander ét eller begge nøgletal bedre end ventet, kan det være med til at trykke renterne op i dag.

- Derudover vil investorerne se frem mod de kinesiske vækstnøgletal natten til onsdag. Bekræftes de seneste opløftende vækstsignaler fra Kina, kan det give rentestigninger onsdag morgen, skriver Sydbanks makroanalytiker, Mathias Rømer Sproegel, i en kommentar.

Det tyske ZEW-tillidsindeks for april ventes at vise et indeks på 8,5 mod tidligere 11,1, mens ZEW-forventningsindekset for april ventes at vise en bedring til 0,5 fra et minus på 3,6.

Den amerikanske industriproduktion for marts ventes at vise en stigning på 0,2 pct. fra 0,1 pct.

Mandag var dagens eneste væsentlige nøgletal Empire Manufacturing fra USA, som for april viste et indeks på 10,1, hvilket var bedre end ventet af økonomerne, som ifølge Bloomberg News have regnet med en stigning til 8,0 fra 3,7 i marts.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,62%
 
19/04/19

 
8,93%
 
19/04/19

 
8,41%
 
19/04/19

 
3,66%
 
19/04/19

 
1,20%
 
19/04/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder