Obligationer/åbning: Renten står stille før centralbankchefs tale

Udgivet den 12-06-2019  |  kl. 08:50  |  

Der er kun små bevægelser på det danske obligationsmarked ved handelsstart onsdag, hvor renterne ligger stort set uændrede.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation starter i minus 0,19 pct., og det er helt på linje med niveauet tirsdag, hvor stemningen på de finansielle markeder på tværs af Europa generelt var positiv. Det førte til en stigning i renten på det tiårige statspapir på 2 basispoint.

Handlerne vil i løbet af formiddagen have blikket rettet mod chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, der klokken 10.15 går på talerstolen i Frankfurt.

- Investorerne vil høre, om Draghi er mere klar i spyttet omkring, hvad der skal til, før rentenedsættelser kommer på tale. Kilder tæt på ECB har nævnt, at ECB-direktørerne vil overveje rentenedsættelser, hvis euroen styrkes markant, eller hvis den amerikanske centralbank (Fed) for alvor sætter går i gang med rentenedsættelser, vurderer Søren V. Kristensen, der er chefanalytiker hos Sydbank, i en kommentar.

Senere på dagen bliver de amerikanske forbrugerpriser det helt store samtaleemne på obligationsmarkederne. Forud for offentliggørelsen venter økonomerne ifølge Bloomberg News, at kerneforbrugerpriserne i maj vil vise en stigning på 2,1 pct. på årsbasis.

Allerede inden handelsstart har investorerne fået nyt om udviklingen i de japanske maskinordrer, der vurderes som en af de bedste indikatorer for investeringsbilledet i Japan.

Tallene vidnede om en overraskende stigning i april, hvor ordreindgangen gik 5,2 pct. frem i forhold til marts. Det var en positiv overraskelse for økonomerne, der omvendt havde ventet et fald på månedsbasis på 0,8 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Nøgletal for de kinesiske forbruger- og producentpriser, der blev offentliggjort natten til onsdag, viste desuden at udvikle sig helt som ventet i maj.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
10:17:02

 
8,31%
 
10:17:02

 
3,39%
 
10:17:02

 
2,83%
 
10:17:02

 
1,94%
 
24/06/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder