Obligationer/åbning: Renten stiger en smule op til Fed-symposium

Udgivet den 23-08-2019  |  kl. 08:41  |  

Renten ligger til en mindre stigning i de første handler fredag på 1 basispoint til minus 0,61 pct. Torsdag steg renten på den toneangivende tiårige statsobligation med 1 basispoint til minus 0,62 pct.

I sidste uge gik renten på weekend i minus 0,67 pct.

Ellers er sigtekornet rettet ind mod Jackson Hole i Wyoming, USA, fredag, hvor Kansas-afdelingen af amerikanske centralbank, Federal Reserve, afholder det årlige symposion for landets afdelinger af centralbanken.

Det er især Jerome Powell, øverste chef for Federal Reserve, Fed, som pilen peger på, når han går på talerstolen i eftermiddag klokken 16 dansk tid.

- Investorerne vil veje ordene fra Powell på en guldvægt, når han taler ved den årlige konference, som Fed før har brugt til at sende nye pengepolitiske signaler til investorerne, påpeger Mathias Dollerup Sproegel, makroanalytiker i Sydbank, i en kommentar til fredagens udvikling.

- Står Fed klar med en stor rentenedsættelse til september på op til 0,5 procentpoint, eller er signalet stadig, som denne uges pengepolitiske referat fra rentemødet i juli viste, at økonomien blot har behov for få, men forsigtige rentenedsættelser, spørger han.

Med fredagens stigning følger renten på den danske statsobligationen udviklingen for den amerikanske torsdag og fredag morgen med stigende renter.

Mathias Dollerup Sproegel vurderer, at Powell i lyset af den seneste udvikling siden Feds rentenedsættelse for blot tre uger siden vil åbne døren på klem for endnu flere rentenedsættelser i de kommende måneder.

- Det kan være med til at løfte humøret på de finansielle markeder gennem lavere renter, påpeger han.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder