Obligationer/åbning: Renterne fortsætter lavere trods aftagende panik

Udgivet den 19-08-2019  |  kl. 08:55  |  

Sidste uges panik på rentemarkedet synes aftagende i starten af denne uge, men alligevel fortsætter de danske statsrenter nedad, og fra morgenstunden rækkes der ud efter endnu en bundrekord for den toneangivende tiårige rente herhjemme.

Fredag steg den tiårige amerikanske rente, mens den toårige rente gik tilbage, og dermed bevægede rentespændet sig igen i den rigtige retning, efter at det midt på sidste uge var i minus - den toårige rente var højere end den tiårige.

Den inverterede rentekurve er ifølge flere økonomer et signal om en tung nedgang i økonomien - og muligvis en recession, men flere markedsiagttagere har også givet udtryk for, at man skal passe på med at overfortolke signalerne fra rentemarkedet.

Mandag morgen er rentespændet mellem den tiårige og den toårige amerikanske rente på 7 basispoint, da den tiårige rente er i 1,57 pct., og den toårige handles i knap 1,50 pct.

Herhjemme fortsætter renten på den toneangivende tiårige statsobligation dog ned med 2 basispoint til minus 0,68 pct., og dermed er der igen bud efter bundrekord. Den seneste bund ved lukketid var minus 0,67 pct.

Fra nøgletalsfronten er der ikke nogen helt store højdepunkter mandag. Det største er en endelig opgørelse over forbrugerpriserne i eurozonen i juli.

Økonomerne venter ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, at priserne steg med 1,1 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Det er et lavere niveau end stigningen på 1,3 pct., som det foreløbige estimat viste.

Dermed vil der i stedet være fokus på en væsentlig begivenhed hos dem amerikanske centralbank, Federal Reserve, senere på ugen, hvor det årlige symposium i Jackson Hole, Wyoming, afholdes.

Her skal blandt andre centralbankchef Jerome Powell på talerstolen.

- Ugen starter rent nøgletalsmæssigt stille ud forud for en uge, hvor vi får flere signaler fra både Federal Reserve og ECB. Ugens vigtigste begivenhed bliver efter alt at dømme fredagens tale fra Jerome Powell ved den årlige Jackson Hole-konference, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder