Obligationer/åbning: Stillestående rente - dansk inflation tiltager

Udgivet den 10-01-2024  |  kl. 08:56  |  

Den danske obligationshandel er blevet indledt uden større omsvøb onsdag, hvor det er så som så med de helt store nyheder.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation er 2,40 pct. Det er samme niveau, som renten lukkede i tirsdag.

De danske forbrugerpriser steg i december 0,7 pct. på årsbasis, og inflationen er dermed øget fra november, hvor den var 0,6 pct.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Onsdag morgen er også offentliggjort nyt om industriproduktionen i november, der steg med voldsomme 9,9 pct. efter et plus på 1,3 pct. i november.

Fremgangen er stort set udelukkende drevet af medicinalindustrien, skriver Danmarks Statistik. Renser man for bidraget, viste industriproduktionen en fremgang på blot 0,3 pct.

I Norge aftog kerneinflationen mere end ventet i december, hvor den lå på 5,5 pct., fra 5,8 pct. i november. Her var ventet 5,6 pct.

Den svenske økonomi voksede mod forventning i november, viser friske BNP-tal onsdag morgen. Her var tale om en vækst på 0,2 pct. mod en ventet tilbagegang på 0,6 pct.

Desuden er der en lille håndfuld centralbanktaler på programmet onsdag, heriblandt fra Den Europæiske Centralbanks næstformand, Luis de Guindos, direktionsmedlem Isabel Schnabel og den spanske centralbankchef Pablo Hernández de Cos.

Fra USA taler John Williams, der er chef for Federal Reserves afdeling i New York, i aften.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank
09:59 Japansk yen og renter i vejret efter premierministervalg - aktie-futures sendes i bund
09:51 Inflationen dykker i Europa og løfter troen på lavere renter fra ECB
09:16 Aktier/åbning: Rødt fra start - Novo sætter kurs mod laveste niveau siden februar
09:06 Mærsk må se rateindeks dykke for sjette uge i træk
09:05 Spansk inflation stiger mindre end ventet i september