OBLIGATIONER: Åbner lidt højere op efter sen volatilitet

Udgivet den 10-04-1997  |  kl. 08:34  |  

De europæiske obligationsmarkeder åbnede torsdag morgen op på lidt højere niveauer, efter at markedet meget sent onsdag var ude for en gevaldig rutschetur. Den tyske Bund future faldt således fra ca. 100,65 til 100,22 sent onsdag, men åbnede dagen op på Deutsche TerminB”rse i 100,32, og så dermed ud til at have stabiliseret sig. Gårsdagens rutschetur skyldtes ifølge en dabsk markedsdeltager udelukkende teknik.

Den toneangivende danske statsobligation ventes at åbne op i 109,22   32, og dermed holder spændet sig til Tyskland på 71 basispoint. Niveauet ventes at holde i dag, da der ikke kan hentes mere på øget tro på ØMUen, vurderes det.

Ifølge markedsdeltagere er der udsigt til en stille dag, hvilket dels tilskrives en afventende holdning frem til fredagens producentpriser og detailsalgstal, dels en frygt for, at gårsdagens rutschetur, hvor markedet ikke formåede at bryde vigtige punkter, skal gentage sig.

Rentespændet mellem realkredittens 6 pct. 2026 og statens 8 pct. 2006 var onsdag ude i 103 basispoint, men blev så indsnævret til 101,5 basispoint, da markedet sent faldt tilbage.

Udgivet af: NPinvestordk