Obligationer/middag: BNP-motiveret renteløft udlignet

Udgivet den 07-12-2017  |  kl. 12:23  |  

En lidt større økonomisk vækst i eurozonen i den endelige opgørelse for tredje kvartal end estimeret og ventet trak sidst på formiddagen torsdag de europæiske renter lidt op.

Opgørelsen viste en vækst på 2,6 pct. på årsbasis mod 2,5 pct. i den foreløbige opgørelse.

For den tiårige danske toneangivende statsobligation blev renten løftet til lige under 0,39 pct. fra 0,37 pct. umiddelbart før offentliggørelsen af nøgletallet. Men en stor del af stigningen er siden gået i sig selv, og ved middagstid er den tilbage i 0,38 pct., som var udgangspunktet i den indledende handel torsdag morgen.

Onsdag lukkede den toneangivende danske rente i 0,37 pct. efter en stigning på 2 basispoint.

Mere styrende for de europæiske renter er for tiden udviklingen i USA, hvor stemningen er præget af usikkerhed som følge af diverse undersøgelser af Trump-administrationens forbindelser til Rusland, om gennemførelsen af en skattereform og fortsat fokus på udviklingen i amerikansk økonomi.

Det sidste får handlerne lidt mere at vide om fredag, når den vigtige amerikanske arbejdsmarkedsrapport offentliggøres. Forventningen er, at rapporten vil vise en jobskabelse på 195.000 nye job i november og en uændret arbejdsløshed på 4,1 pct.

Forinden kommer der torsdag eftermiddag den klassiske opgørelse af nye amerikanske ledige, som ventes at vise en tilgang på 240.000 ledige i sidste uge.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:46:01

 
-1,64%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:46:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder