Obligationer/middag: Konstant rente trods vending i markedsstemning

Udgivet den 12-07-2018  |  kl. 12:23  |  

Formiddagens nøgletal for de tyske forbrugerpriser og industriproduktionen i eurozonen er passeret upåagtet af obligationshandlerne, der torsdag middag holder renten konstant både i forhold til lukkeniveauet onsdag og sammenlignet med dagens åbningsrente.

Industriproduktionen i eurozonen steg i maj 1,3 pct. i den sæsonkorrigerede opgørelse set i forhold til analytikernes forventning om en stigning på 1,2 pct. ifølge Bloomberg News. De tyske forbrugerpriser i juni landede derimod helt som ventet med en stigning på 0,1 pct. på månedsbasis i den endelige opgørelse.

For den danske tiårige toneangivende statsobligation er renten 0,34 pct., og det har heller ikke et stemningsskifte i aktiemarkedet mod det mere risikovillige ændret ved. Tilsvarende stabilitet ses også på det tyske og på det franske rentemarked.

Dermed er det overladt til eftermiddagens amerikanske nøgletal at inspirere til eventuelle renteændringer.

Programmet omfatter det klassiske torsdagstal for nytilmeldte ledige i USA i sidste uge, og her er estimatet en tilgang på 225.000 personer.

Større vægt tillægges udviklingen i den amerikanske inflation målt på kerneforbrugerpriserne, som estimeres til et plus på 2,3 pct. ifølge Bloomberg News.

Italien har i formiddagens løb gennemført auktion over treårige statspapirer for 2 mia. euro med hammerslag på en rente på 1,1 pct. En tilsvarende auktion for en måned siden sluttede med en rente på 1,16 pct.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
2,28%
 
07/12/18

 
1,33%
 
07/12/18

 
0,02%
 
07/12/18

 
-3,00%
 
07/12/18

 
-3,38%
 
07/12/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder