Obligationer/middag: Lettede investorer sender renterne i vejret

Udgivet den 16-04-2018  |  kl. 11:04  |  

Der er en smule lettelse på de globale finansmarkeder mandag, hvor investorerne generelt set køber op i aktiemarkedet og sælger de mere sikre papirer fra.

Weekendens angreb i Syrien, der var ledt af USA, har ikke eskaleret situationen, og på obligationsmarkedet giver det sig udslag i rentestigninger.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation stiger 4 basispoint til 0,56 pct., hvilket flugter med udviklingen på de fleste markeder i Europa.

- Man var i sidste uge bekymret omkring den eventuelle handelskrig mellem USA og Kina og Syrien-konflikten, men det er indtil videre ikke faldet så slemt ud, som man kunne frygte, og derfor er der udsalg på alle hylder på rentemarkedet - dog fra nogle meget lave niveauer, siger Morten Hassing Povlsen, der er rentestrateg i Jyske Bank.

En koalition bestående af USA, Frankrig og Storbritannien angreb i weekenden et laboratorium og to militærbaser i Syrien.

Det var en reaktion på forrige weekends angreb med kemiske våben i den syriske by Douma, som Syriens præsident, Bashar al-Assad, beskyldes for at stå bag.

Ud over den geopolitiske situation har investorerne mandag fokus på flere nøgletal fra USA, hvor der bliver offentliggjort statistik for detailsalget i marts og erhvervstillidsindekset Empire Manufacturing for april.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
11:03:01

 
0,00%
 
11:03:01

 
-0,51%
 
11:03:01

 
0,00%
 
11:03:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder