Obligationer/middag: Lille rentefald er udlignet

Udgivet den 26-05-2016  |  kl. 12:19  |  

Et lille rentefald fra morgenstuden torsdag på 1 basispoint er udlignet ved middagstid, hvor renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation er tilbage i 0,40 pct. - helt svarende til lukkeniveauet onsdag aften.

På de store europæiske rentemarkeder ses rentestigninger på 1 basispoint i Frankrig og Tyskland, mens de sydeuropæiske renter stiger op mod det dobbelte.

Formiddagen har været tom for væsentligste nøgletal til at rykke kurserne, og heller ikke fra det næsten stillestående aktiemarked er der megen inspiration at hente.

Til gengæld kan obligationshandlerne måske lade sig påvirke af et par taler og nøgletal fra USA i løbet af eftermiddagen.

Det er chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i St. Louis, James Bullard, der taler ved middagstid, mens guvernør Jerome Powell, taler sent torsdag eftermiddag.

Begge talere er med i centralbankens rentekomité, FOMC, der til stadighed påkalder sig opmærksomhed med signaler om en snarlig amerikansk renteforhøjelse.

Eftermiddagens amerikanske nøgletal drejer sig i første omgang om antallet af nytilmeldte ledige i sidste uge. Økonomerne venter ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News 275.000 nye ledige.

Samtidig ventes ordreindgangen af varige goder i april at vise en stigning på 0,5 pct., mens opgørelsen over igangværende bolighandler senere på eftermiddagen ventes at vise en stigning på 0,7 pct. - ligeledes i april.

/ritzau/FINANS

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,17%
 
14/11/18

 
1,81%
 
14/11/18

 
1,33%
 
14/11/18

 
0,93%
 
14/11/18

 
-0,09%
 
14/11/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder