Obligationer/middag: Lille renteplus inden nyt fra USA
Renterne kravler torsdag op forud for nyt om antallet af nye ledige i USA og så præsident Donald Trumps tale ved World Economic Forum i Davos.
Norges Bank afsluttede torsdag sit rentemøde for januar, hvor konklusionen blev en fastholdt rente, men med plads til lempelser i marts.
Den toneangivende tiårige danske statsobligation forrentes i 2,22 pct. Det er 2 basispoint over niveauet ved dansk markedslukning.
I denne uge afholdes den årlige begivenhed World Economic Forum i den schweiziske by Davos, hvor verdens spidser er stimlet sammen.
Her vil markedsdeltagerne stille ekstra skarpt, når USA's netop indsatte præsident, Donald Trump, efter forventning taler klokken 17. Den nye amerikanske leder har i sine første dage i embedet haft travlt med at indføre og omgøre love samt varsle højere toldsatser mod flere lande og regioner, og i talen vil der blive lyttet nøje efter nye budskaber fra den front.dgb
Inden da venter den ugentlige opgørelse for nytilmeldte ledige, der i uge 3 ventes at være tiltaget en anelse til 220.000 fra 217.000 ugen forinden.
Fra eurozonen venter nyt om forbrugertilliden i januar, når den foreløbige opgørelse offentliggøres klokken 16.
Her er ventet en marginal bedring til minus 14,1 fra minus 14,5 i december.
Fra dansk side har der også været præsenteret forbrugertillid torsdag. I januar steg den til minus 11,7 fra minus 13,1 i december.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1177
- næste ›