Obligationer/middag: Renten træder vande inden jobtal fra USA

Udgivet den 09-03-2018  |  kl. 12:02  |  

Rentegrafen er næsten helt flad fredag middag, hvor der ses frem mod den vigtige jobrapport fra USA i eftermiddag.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation handles ved 12-tiden til en rente på 0,69 pct., hvilket er identisk med lukkeniveauet torsdag.

Der kan dog komme mere gang i markedet klokken 14.30, hvor den amerikanske jobskabelse, arbejdsløshed og ikke mindst lønudvikling kommer under lup.

- Vi venter, at jobrapporten fra USA viser en stærk jobvækst og et solidt fald i arbejdsløsheden i februar. Opmærksomheden er rettet mod lønstigningerne, da lønudviklingen er vigtig for Fed (den amerikanske centralbank, red.), skriver Jyske Bank.

Rapporten ventes ifølge Bloomberg News at vise en jobskabelse uden for landbruget på 205.000, arbejdsløsheden estimeres at falde til 4,0 pct. fra 4,1 pct., mens lønningerne vurderes at være steget 0,2 pct. på månedsbasis og 2,8 pct. på årsbasis.

Fra morgenstunden kom der skuffende tyske handelstal for februar. Eksporten viste en tilbagegang på 0,5 pct. fra måneden før, hvor analytikerne til sammenligning havde ventet en stigning på 0,3 pct. ifølge Bloomberg News.

Importen faldt ligeledes med 0,5 pct., mens der har var ventet et mere beskedent fald på 0,1 pct. Overskuddet på Tysklands handelsbalance skrumpede på den baggrund til 17,4 mia. euro fra 18,1 mia. euro måneden før.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:24:02

 
-0,24%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:24:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder