Obligationer/tendens: Lille rentestigning i vente

Udgivet den 25-07-2023  |  kl. 07:16  |  

Der er lagt op til en mindre rentestigning på det danske obligationsmarked tirsdag.

Let stigende amerikanske renter efter dansk lukketid mandag parret med en udpræget mangel på nye indikationer og ikke mindst de kommende pengepolitiske møder i såvel USA som i eurozonen vil sandsynligvis få markedsdeltagerne til at forholde sig i ro i tirsdagens handel på obligationsmarkedet.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 4 basispoint til 3,87 pct. mandag, og tirsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 3,86 pct. på markedet i Tokyo.

Det er omkring 3 basispoint mere end ved dansk lukketid mandag eftermiddag.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med en tendens til små rentestigninger, skrivere seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar tirsdag morgen.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation endte mandag med en rente på 2,68 pct. Det er 4 basispoint under lukkeniveauet fredag.

Der er et par interessante ting på plakaten mandag, hvor det første, der springer i øjnene, er den tyske IFO-indikator.

Indikatoren er en af de tidligste indikatorer for den økonomiske udvikling i Tyskland og måler virksomhedernes syn på den nuværende situation og fremtiden.

Indekset kan få indflydelse på beslutningerne i Den Europæiske Centralbank, der holder pengepolitisk møde torsdag.

- Et markant fald i IFO-indekset kan svække euro og trykke renterne ned før torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), vurderer Mathias Dollerup Sproegel.

En anden vigtig offentliggørelse tirsdag er det amerikanske forbrugertillidsindeks.

Forbruget er den største enkeltfaktor i den økonomiske vækst i USA og derfor medvirkende i beslutningsprocessen hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der starter juli måneds pengepolitiske møde senere tirsdag - er møde der afsluttes med renteannoncering og pressekonference onsdag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

16:04 USA: Salget af nye boliger steg mere end ventet i marts
15:55 Vigtigt tørlastindeks falder 4,1 pct. til 1804 point
15:49 USA: Erhvervstillid skuffer især for fremstillingssektoren
15:42 USA/åbning: General Motors til vejrs i grønt marked - Tesla siver inden regnskab
15:39 Spotify er flyvende efter opløftende indtjeningsudvikling i første kvartal
15:07 Valuta: Yen rammer svageste niveau i adskillige år - intervention spøger
14:46 Ørsteds kursmål løftes hos Carnegie
14:45 FLSmidths kursmål løftes til 400 kr. fra 370 kr. hos DNB
14:41 USA/tendens: General Motors og Spotify spreder fin stemning - Tesla på vej med regnskab
14:25 Tivolis direktør holder prisen for royalt fyrværkeri hemmelig
14:16 Ungarn sænker ledende rente yderligere - men har fortsat EU's højeste
14:13 Branden på Børsen har fået Tivoli til at kigge beredskabet igennem
14:10 Amerikansk medicoselskab stiger efter regnskab - og trækker europæiske kollegaer med op
13:59 Tivolis direktør kan aflæse flere åbningsdage i marts på bundlinjen - flere kan være på vej
13:47 GE Aerospace hjulpet af øget salg af motorer til kommercielle fly
12:54 General Motors havde gang i hjulene i første kvartal
12:37 Europa/aktier: Pæn fremgang drevet af nordisk handelsplatform og Genmab-kending
12:10 Obligationer/middag: Renten fortsat tæt på årstop oven på PMI-målinger
12:10 UPS overrasker positivt trods tilbagegang - ser tilbagevenden til vækst
11:47 Aktier/middag: GN fortsætter mod tre gode børsdage på stribe