Obligationer/tendens: Renteløft i udsigt efter Federal Reserve-referat

Udgivet den 25-05-2023  |  kl. 07:23  |  

Et mindre dueagtigt referat end ventet fra det seneste rentemøde hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, var onsdag aften med til at sende de amerikanske renter i vejret.

Og det kan meget vel smitte af på det danske marked, når der åbnes for handlen med statspapirer herhjemme torsdag.

I USA endte den tiårige rente onsdag 5 basispoint højere i 3,74 pct., og torsdag morgen er renten tikket yderligere et basispoint op i 3,75 pct. på markedet i Tokyo.

Det er samtidig 5 basispoint over niveauet ved dansk lukketid onsdag.

Herhjemme faldt renten på den toneangivende tiårige statsobligation onsdag med 1 basispoint til 2,76 pct.

Referatet fra rentemødet i starten af maj viste, at chefgruppen hos Federal Reserve var delte i spørgsmålet om behovet for yderligere pengepolitiske stramninger.

Dermed synes deciderede rentesænkninger at være taget helt af bordet, og en pause i renteløftene virker heller ikke længere helt så givet på trods af forårets uro omkring de regionale banker i USA og en fortsat aftagende inflation.

I forbindelse med majs rentemøde fjernede centralbanken formuleringen om, at det ville være "passende" med flere renteforhøjelser på kommende møder fra sin rentemeddelelse.

Det er blevet tolket i den retning, at en pause i renteforhøjelserne nu vil blive udfaldet til juni. Onsdagens rentereferat pegede dog på, at det er et åbent spørgsmål.

- Mange deltagere fokuserede på behovet for at bevare valgfrihed efter dette møde, hedder det blandt andet i referatet.

Fra nøgletalsfronten byder torsdagen på endelige væksttal fra Tyskland for første kvartal, og samtidig tages temperaturen på forbrugertilliden for juni i Europas største økonomi også.

Fra USA venter der ugentlige ledighedstal, den anden opgørelse af bruttonationalproduktet i første kvartal og tal for igangværende bolighandler i april.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse