Obligationer/tendens: Rentestigning i vente på nøgletalsfattig dag

Udgivet den 10-08-2020  |  kl. 07:30  |  

Det danske obligationsmarked ser ud til at åbne med små rentestigninger mandag, hvor aktierne ser ud til at gå en god dag i møde.

Futures for det tyske DAX-indeks stiger fra morgenstunden med 0,8 pct. Positivt fokus på aktierne kan få investorerne til at tage penge ud af obligationsmarkedet, hvilket vil medføre faldende kurser og stigende renter.

Fredag steg renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation med 1 basispoint til minus 0,39 pct.

Det skete efter en positiv amerikansk arbejdsmarkedsrapport, der viste en stigning på 1,76 mio. beskæftigede uden for landbruget i juli.

Økonomerne havde ventet en jobskabelse på 1,48 mio. ifølge estimater fra Bloomberg News.

Den tiårige amerikanske rente steg dansk lukketid fredag og sluttede i 0,56 pct., hvilket var 1 basispoint over niveauet, da det danske obligationsmarked lukkede.

Mandag er der ikke nogle større nøgletal, som kan påvirke rentemarkedet.

- Vi venter derfor, at den generelle stemning på finansmarkederne vil være bærende for renteudviklingen, skriver Mathias Dollerup Sproegel, makroanalytiker ved Sydbank, i en kommentar.

Mandagens eneste større nøgletal er statistik for handels- og betalingsbalancen i Danmark for juni samt forbrugerpriserne for juli.

/ritzau/FINANS

Redaktion

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Relaterede nyheder