Obligationer/tendens: USA og Kina i fokus på ventet stille dag

Udgivet den 16-05-2019  |  kl. 07:39  |  

Det peger på en stille og afdæmpet åbning på det danske obligationsmarked torsdag morgen før den forlængede weekend med store bededag, hvor de danske markeder holder lukket. Fokus vil fortsat koncentrere sig om handelskrigen mellem USA og Kina, der er gået ind i en ny fase.

I går ville rygtet nemlig vide, at den amerikanske præsident, Donald Trump, vil udskyde ekstratold på biler med seks måneder.

Onsdag faldt renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation med godt 4 basispoint til 2,37 pct., og torsdag morgen ligger renten fortsat på 2,37 pct. i handlen i Tokyo. Det er et enkelt basispunkt lavere, end da de danske obligationshandlere slukkede for skærmene onsdag.

Onsdag kom den toneangivende danske statsrente på et tidspunkt helt ned i minus 0,03 pct., men den sluttede dagen i 0,00 pct., hvilket var 2 basispoint lavere end tirsdag. Det toneangivende tiårige danske statspapir gik på weekend i sidste uge med en rente på 0,11 pct.

Mathias Rømer Sproegel, makroanalytiker i Sydbank, venter, at obligationsmarkedet vil åbne med stort set uændrede renter.

- Dagens nøgletalskalender indeholder ingen af de helt store nøgletal. Vi vurderer, at investorerne vil have fokus på handelsspændingerne mellem USA og Kina. De vil også holde øje med en bekræftelse af, at Trump udskyder beslutningen, om europæiske biler skal pålægges en straftold med seks måneder, påpeger han i en kommentar forud for åbningen torsdag.

Torsdag morgen er der landet japanske producentpriser, som steg mere end ventet i april til 0,3 pct. mod en forventet stigning på 0,2 pct.

Og senere på dagen kommer der en håndfuld nøgletal fra USA i form af blandt andet byggetilladelser for april, Philidelphia Fed-indekset for maj, nytilmeldte ledige for uge 19 og fortsat ledige uge 18.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,42%
 
13:01:01

 
6,46%
 
13:01:01

 
2,19%
 
13:01:01

 
2,14%
 
13:01:01

 
0,33%
 
13:01:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder