Olieprisen falder markant trods uventet stort fald i lagre

Udgivet den 11-07-2018  |  kl. 20:42  |  

Trods det uventede store fald i de amerikanske olielagre i sidste uge, som blev rapporteret onsdag eftermiddag, rasler prisen på råolie ned onsdag aften.

Klokken 16.30 lå prisen for en tønde Brent-olie fra Nordsøen på 77,4 dollar, men prisen er efterfølgende faldet til 74,17 dollar per tønde. Også for den amerikanske WTI-olie er prisen faldet med næsten 5 pct. til 70,86 dollar per tønde.

De amerikanske lagre af råolie faldt med hele 12,63 mio. tønder i den forgangne uge. Det oplyser landets energiministerium onsdag.

Det var overraskende meget, da analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med et fald i råolielagrene i USA på godt 3,89 mio. tønder.

Det var samtidig det største fald i USA's lagre af råolie siden september 2016

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Natural Resources❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
25/09/18

 
0,00%
 
26/09/18

 
-2,29%
 
25/09/18

 
0,00%
 
26/09/18

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder