OmniCar-direktør køber aktier for knap 100.000 svenske kroner

Udgivet den 15-01-2021  |  kl. 11:48  |  
Arkiv: Foto

Claus T. Hansen, der er administrerende direktør i det spotlight-noterede selskab Omnicar, har købt aktier i selskabet for 96.303 svenske kr. - svarende til lidt over 70.000 kr.

Det meddeler selskabet fredag.

Nærmere bestemt drejer det sig om i alt 47.000 aktier til en stykpris på 2,05 svenske kr.

- Omnicar er på den rette vej mod at blive en af de nye leverandører af "convenience"-baseret bilservices, og min tro på virksomheden har aldrig været større, udtaler Claus T. Hansen i meddelelsen.

Claus T. Hansen ejer nu gennem sit holdingselskab Oliver Invest 38,4 pct. af aktierne i selskabet.

Omnicar-aktien stiger fredag 21,1 pct. til 2,18 svenske kr.

/ritzau/FINANS

Christian Iversen Kielberg

Tags:  insiders dealing❯  Shares❯  Spotlight❯ 

Relaterede nyheder