Onsdagens aviser med Danske Bank, Nordea og Mærsk

Udgivet den 21-11-2018  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

NORDEA I NY UDBYTTESAG: PRESSET PÅ ATP-BOSS ØGES

Nordea har lavet flere kontroversielle udbyttehandeler end hidtil antaget. "Vi kan se, at der i 2005 og 2006 har været handlet med franske aktier," oplyser Nordea, der tidligere har taget afstand fra uretmæssigt at kræve udbytteskat refunderet fra Schweiz. Det øger presset på ATP-direktør Christian Hyldahl, der var chef for området i Nordea på det tidspunkt. (Forside, side 6-7)

FRYGT SENDTE C25 MASSIVT NED

Det danske C25-indeks faldt tirsdag med 1,53 pct. på en dag, der var præget af frygt og nervøsitet. Kun få virksomheder sluttede dagen i plus. (Side 9)

LEO PHARMA VIL SMIDE 5 MIA. KR. EFTER AMERIKANSK BIOTEKBABY

Danmarks ældste medicinalkoncern, Leo Pharma, har lagt billet ind på at købe amerikanske Pellepharm for ca. 5 mia. kr. Købet skal give få adgang til middel mod sjælden hudsygdom. (Side 15)

EU-POLITIKER VIL HAVE KONKRETE SVAR FRA DANSKE BANK

Socialdemokraten Jeppe Kofod vil onsdag have konkrete svar fra Danske Bank og whistlebloweren, når endnu en høring om hvidvask finder sted i EU-Parlamentet. (Side 16)

GENAN-STIFTER OG PKA I DYB STRID OM EARN OUT-AFTALE

PKA påstår, at Genan-stifteren Bent A. Nielsens earn out først bliver aktuel, når pensionskassen og bankerne har fået milliarder. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

INVESTORER SAGSØGER DANSKE BANK EFTER GIGANTTAB

Hvidvasksagen i Estland har kostet aktionærerne i Danske Bank op mod 100 mia. kroner. En gruppe udenlandske investorer med fem advokatfirmaer bag sig er klar til at retsforfølge Danske Bank for milliardstore tab. (Forside, side 4-5)

NOVO ER STADIG EUROPAMESTER I AT TJENE PENGE

Trods milliardnedtur i sit mest lukrative forretningsben slår den danske medicinalgigant Novo Nordisk sine europæiske rivaler på indtjeningen. (Side 3)

LEO PHARMA TAGER KAMPEN OP MOD GOOGLE

Leo Pharmas kæmpesatsning på at opfinde medicinalindustriens svar på Danske Banks Mobilepay begynder nu at tage form. Efter tre år fokuserer innovationsarmen, Leo Innovation Lab, nu på sin indsats inden for online-diagnoser og virtuelle medicinforsøg. (Side 8-9)

SAXO BANK UDFORDRER STORBANKERNE MED INVESTOR-APP TIL PRIVATE

Saxo Bank lancerer i dag en ny investeringsplatform, der henvender sig til almindelige mennesker, der ikke er professionelle investorer. Den skal konkurrere både med de nye apps fra storbankerne og deres traditionelle investorplatforme. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

EKSPERTER: DANSKE BANK MANGLER 40 MIA. KR.

Efter det seneste års gedigne nedtur mangler Danske Bank mindst 40 mia. kr. i egenkapital for at være en sund bank. Det fastslår de to finans-eksperter. De har lavet en alternativ solvensopgørelse, der blandt andet indregner bankens markedsværdi, som er blevet voldsomt ramponeret af hvidvask-skandalen. (Forside, side 6-8)

LEO PHARMA BRUGER 450 MIO. KR. PÅ NYT LÆGEMIDDELHÅB

Det danske medicinalselskab Leo Pharma foretager endnu et opkøb, der potentielt kan løbe helt op i 5 mia. kr. Det åbner døren til et helt nyt satsningsområde, nemlig markedet for lægemidler mod sjældne sygdomme. (Side 5)

INDIEN VIL UNDERSØGE MÆRSK FOR BRUD PÅ KONKURRENCEREGLER

De indiske konkurrencemyndigheder har modtaget en klage over de havneterminaler, som A.P. Møller-Mærsk driver. (Side 9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse