Onsdagens aviser med FLSmidth, Coloplast og Haldor Topsøe

Udgivet den 30-09-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

FLS VIL KØBE LOKALT TÆT PÅ KUNDERNE

Flere selskaber som FLS har skåret ned på deres egenproduktion på store globale fabrikker. I stedet køber de ind hos eksterne lokale leverandører. (Forside, side 6-7)

BANKER VIL TÆTTERE PÅ POLITI I KAMPEN MOD HVIDVASK

Både bankerne og politiet har øget indsatsen mod hvidvask, men samarbejdet bør være tættere, siger banker og ekspert. (Side 8)

KÆMPE PRISSTIGNING PÅ FORSIKRING MØDER KRITIK

Der er skruet kraftigt op for præmierne på forsikring af ejendomme. Branchens egne tal afslører ikke større risiko. (Side 10)

LEGO-KONKURRENT FIK VILDT CORONADYK EFTER TI ÅRS VÆKST

Plus-Plus fik efter ti års uafbrudt vækst stort fald på både top- og bundlinje i 2019/20. Ejerne investerer i, at væksten genoptages. (Side 14)

COLOPLAST ØGER FOKUS PÅ OPKØB

Coloplast vil trække være førende alle forretningsområder, som selskabet opererer i, og ikke kun de to store forretningsområder, stomi og kontinens. Den organiske vækst skal suppleres med opkøb. (Side 16)

ØKONOMISK AFGØRENDE FLYRUTER I STÅ - 95 PCT. RAMT AF RESTRIKTIONER

Den økonomiske tillid i EU's erhvervsliv vokser igen, men coronapandemien breder sig på ny i flere store lande, og der indføres nye restriktioner. (Side 22)

INVESTOR: DROP JAGTEN PÅ DE HØJE AFKAST - REGNINGEN KAN BLIVE STOR

Glem alt om 10 pct. i afkast på aktieinvesteringerne om året. Det er et urealistisk afkastmål, lyder det fra milliardforvalter. De største danske aktier har givet 22 pct. i afkast i år. (Side 24-25)

BERLINGSKE BUSINESS

KUN GANSKE FÅ ER POLITIANMELDT FOR CORONA-SNYD

Regeringen har taget tungt skyts i brug for at gardere sig mod svindel med de statslige hjælpepakker. Nu vurderer professor, at der er relativt få politianmeldelser om svindel. Han kalder det "bemærkelsesværdigt", at mange tilfælde af mulig svindel kontrolleres af myndighederne. (Forside, side 6)

HALDOR TOPSØE VIL AFSKEDIGE 200 ANSATTE

På grund af en omfattende omorganisering bliver 200 arbejdspladser hos Haldor Topsøe overflødige. Det betyder, at 200 ansatte skal afskediges. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

STATSEJET INVESTERINGSFOND FÅR KRITIK FOR AT FRÅSE MED PENGENE

Den nye ledelse i Innovationsfonden lægger afstand til blandt andet en restaurantregning med en kuvertpris på 1385 kr., høje lønninger og usædvanlige bonusaftaler. (Forside, side 6-7)

HALDOR TOPSØE FYRER 200 MEDARBEJDERE

Haldor Topsøe skal som følge af en omfattende omorganisering fyre 200 ansatte. (Side 4)

EU-FORMAND: DANSKE VIRKSOMHEDER SKAL FORBEREDE SIG PÅ ET HÅRDT BREXIT

Den tyske formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, mener, at danske virksomheder bør forberede sig på et hårdt brexit. Det sagde hun på DI's topmøde. (Side 10)

COLOPLAST KLAR TIL TRANSFORMERENDE OPKØB

Den danske medicokoncern Coloplast åbner for muligheden for at gennemføre et transformerende opkøb. (Side 14)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske
12:19 Obligationer/middag: Renten holder niveauet frem mod vigtige nøgletal fredag
11:54 Aktier/middag: Påfaldende dyk for Novo opvejes kun delvist af plus til "de grønne"
11:29 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året - afviser konservativ prognose
10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber