Onsdagens aviser med FLSmidth, Nets og Royal Unibrew

Udgivet den 05-08-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

PRIVATE INVESTORER SATSER STORT PÅ FYNSK VIRUSDRÆBER

Private investorer skyder 122 mio. kr. ind i Blue Ocean Robotics, hvis storsællert er en virusdræbende robot. Professor vurderer, at der er et milliardstort potentiale. (Forside, side 6-7)

BANK OVERVEJER AT SÆTTE HÅRDT MOD HÅRDT OM LANDSHOLDSTRØJEREKLAMER

Deadline nærmer sig i opgøret om landsholdstrøjer. Arbejdernes Landsbank overvejer at teste omstridt reklamelov. (Side 8)

FLS SER PANDEMIEN RÆKKE IND I 2021

Hårdt pressede FLS overvejede at genoptage vurderinger af forventninger for året, men droppede idéen, da usikkerhederne stadig er for store. (Side 9)

NETS KAN STYRKE AMBITION VED KØB AF GULDKLUMP

Hvis Swedbanks betalingsdel, Swedbank Pay, kommer til salg, kan Nets' store europæiske ambitioner komme tættere på. Ambitionen er at blive en førende aktør inden for betalingsindustrien i Europa. (Side 10)

HOVEDSTADEN HÅRDEST RAMT AF KONKURSER

Det værste er endnu ikke set, hvad angår konkurser. Toppunktet for konkurser indtræffer først to til tre år efter en krises start. (Side 12-13)

ALDRIG FØR HAR SÅ FÅ AKTIER STÅET FOR SÅ STOR EN DEL AF AFKASTET

Fem superaktier har sørget for, at afkastet i S&P 500 holder sig i grønt for året. Uden dem ville indekset være nede med 3 pct. (Side 16-17)

BERLINGSKE BUSINESS

TÆPPEFALD FOR DANSK EKSPORT AF MODETØJ

Den danske modebranche har fejret den ene salgssucces efter den anden i udlandet de seneste år. Men coronakrisens lukkede butikker, spærrede grænser og tilbageholdende forbrugere har sat en brat stopper for eksporteventyret med en nedgang på to mia. kroner. (Forside, side 4-6)

ROYAL UNIBREW FORLÆNGER POPULÆR VIRTUEL ØLSMAGNING TRODS GENÅBNING

Under coronakrisen arrangerede bryggeriet Royal Unibrew virtuel ølsmagning for at hjælpe de hårdt ramte mikrobryggerier. Det har vist sig at være så stor en succes, at ølsmagningerne nu fortsætter, selv om samfundet langsomt åbner igen. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

GRÆSFABRIKKER ER LANDBRUGETS NYE GULDÆG

Ny teknologi gør det muligt for danske landmænd at udvinde protein af græs og dermed undgå import af enorme mængder sojaprotein fra især Sydamerika. Samtidig tegner teknologien til at blive et eksporteventyr. (Forside, side 6-7)

INDENRIGSPASSAGERERNE ER TILBAGE I AALBORG LUFTHAVN

Passagererne er begyndt igen at sætte sig til rette i flyene på Danmarks største indenrigsrute mellem Aalborg og København samt sæsonruten til Bornholm. (Side 2)

FLS-TOPCHEF UNDLADER AT SPÅ OM 2020 -TRODS OPSANG FRA FINANSTILSYNET

Ingeniørgiganten FLSmidth har fortsat intet bud på, hvordan resten af regnskabsåret ser ud. Det er ikke en god situation, lyder det fra topchefen. (Side 8)

GIGANTER TRUES AF REGULERING

Nye reguleringer og i yderste fald en opsplitning af de store techselskaber er blevet et samtaleemne, efter den amerikanske kongres i sidste uge holdt en høring med selskabernes topchefer. (Side 11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse