Onsdagens aviser med Mærsk, TDC og Nordea

Udgivet den 18-07-2018  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

EU GRANSKER STATSSTØTTE SOM PRESSER MÆRSK

Europæiske rederier er hårdt presset af kinesisk og sydkoreansk statsstøtte til landenes rederier. EU er i gang med at undersøge den koreanske statsstøtte, og danske politikere presser på for, at det også skal omfatte Kina. Danske Rederier ser frem til, at sagen bliver taget op internationalt. (Forside, side 6-7)

TDC-CHEF FREDER TV-DEL AF YOUSEE EFTER SALG

TDC sælger sine forretninger i Norge, herunder tv-udbyderen Get. Men Yousees tv-forretning er ikke til salg, og her skal der investeres. (Side 8)

NYT MASSIVT MILLIONTAB UNDERSTREGER KRISEN I LABFLEX

Labflex er efter et fejlslagent salg til det norske investeringsselskab Credo Partners kastet ud i en dyb krise. Selskabet taber stort millionbeløb for andet år i træk. (Side 10)

EKSPERT SER STADIG UDFORDRINGER EFTER NORDEAS DATABRUD

Det nye dataregelsæt, GDPR, gør ifølge ekspert, at det bliver muligt at fastslå, hvor vigtigt datasikkerhed er. Nordea er seneste eksempel på databrud. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

EKSPERTER UNDRER SIG OVER TDCS STRATEGI EFTER FRASALG

TDC's milliardfrasalg af den norske forretning vil ændre fremtidens telemarked i Norden, vurderer eksperter. Til gengæld har de svært ved at se den store masterplan i TDC, og det henstår fortsat i det uvisse, hvad de nye ejere vil. (Forside, side 4-5)

NORDEA I STOR DATALÆK LIGE EFTER NY FORORDNING

Nordea risikerer kæmpebøde efter en alvorlig læk af kundernes personlige data blot 11 timer efter, at den nye persondataforordning trådte i kraft 25. maj i år. (Side 7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

GRUNDFOS VIL SÆTTE FART PÅ MILLIARDOPKØB

Grundfos gør klar til at tage hul på det milliardstore opkøbsbudget, der skal sikre Grundfos' position blandt verdens bedste pumpeproducenter i fremtiden. (Forside, side 6-7)

TDC SÆLGER SIN NORSKE FORRETNING FOR 16,5 MIA. KR.

Salget af norske Get åbner op for at sælge TDC i bidder. TDC begrunder salget med, at man vil satse i Danmark. (Side 4)

ØRSTED OG VESTAS PRESSER DANSKE INDUSTRIPERLER

En ny analyse af de største selskaber i vindmølleindustrien viser, at indtjeningen i størstedelen af virksomhederne dykkede sidste år. Det øger behovet for effektivisering og konsolidering. (Side 8-9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske
12:19 Obligationer/middag: Renten holder niveauet frem mod vigtige nøgletal fredag
11:54 Aktier/middag: Påfaldende dyk for Novo opvejes kun delvist af plus til "de grønne"
11:29 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året - afviser konservativ prognose
10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber