Onsdagens aviser med SAS, ECB og Norlys

Udgivet den 20-07-2022  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

EFTER ASA-AFTALE VENTER FINANSIEL KAMP

Natten til tirsdag kom en ny overenskomstaftale på plads mellem piloterne og SAS efter en 14 dage lang og dyr strejke. Nu skal SAS-ledelsen genvinde kundernes tillid, gennemføre en finansiel rekonstruktion og rejse 6,7 mia. kr. (Forside, side 6-8)

STIGENDE PRODUKTIONSPRISER PRESSER BRYGHUS

Nørrebro Bryghus' produktionsomkostninger er eksploderet, og det tvinger bryggeriet til at hæve priserne på øl. (Side 2)

GLOBALE INVESTORER SKRUER RISIKO NED PÅ REKORDLAVT NIVEAU

Globale investorer reducerer deres risiko på markedet til et niveau, der ikke er set selv under finanskrisen, viser rundspørge. (Side 12-13)

TORSDAG BLIVER LAKMUSTEST FOR LAGARDES KRISESTYRING

For ti år siden reddede Mario Draghi euro ved gøre "whatever it takes" - Christine Lagarde kan være på vej i samme situation. (Side 13)

BERLINGSKE BUSINESS

SAS-AFTALE TRUER MED AT SKABE NY INTERN SPLITTELSE

Selv om ledelsen og piloterne i SAS har indgået en overenskomst med usædvanlig lang varighed, lurer nye farer med mangel på fly og stridende faggrupper rundt om hjørnet for det kriseramte luftfartsselskab. Genoprettelsen af tilliden til selskabet kan ifølge brandingekspert vare fem-syv år. (Forside, side 2-4)

UDFORDRINGERNE TÅRNER SIG OP FOR ECB

ECB er under massivt pres, for der er hverken styr på inflationen, euroen eller Italien. Kun verbal akrobatik i verdensklasse kan forhindre markedsuro. (Side 6-7)

DANMARK BEVARER VERDENSREKORD TRODS ET RENTEHOP EFTER ECB-MØDE

Det er et skridt i den rigtige retning for at få bekæmpet den skyhøje inflation, at den danske rente sandsynligvis vil blive sat i vejret i morgen. Også de kommende renteforhøjelser vil give en fordel til Danmark. (Side 7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

SAS-TOP KÆMPER FOR AT BEHOLDE ARVESØLV

Selv om pilotkonflikten er slut, mangler SAS penge. Blandt milliardværdierne er Eurobonus-programmet, men SAS vil gå langt for at holde fast i arvesølvet. (Forside, side 6-7)

AP PENSION APPELLERER MILLIONREGNING I SAG OM MISINFORMATION

Det kundeejede pensionsselskab AP Pension har anket en sag til Højesteret, hvor store beløb står på spil. Modparten er selskabets egne kunder. (Side 4)

NORLYS BEJLER TIL UDENLANDSKE INVESTORER

Energigigantens topchef er begejstret for andelstanken, men hvis den skal bevare sin relevans i det 21. århundrede, er det nødvendigt at opdatere den, siger han. Udenlandske investorer er blot starten på det, han kalder A.M.B.A. 2.0. (Side 12-13)

FLERE KONKURSER ER KUN BEGYNDELSEN, VURDERER DANSKE BANK

Flere virksomheder går konkurs, og det bliver ifølge Danske Bank værre endnu. Nordea kan endnu ikke se nogen forværring hos erhvervskunderne. (Side 14)

MEGET ER PÅ SPIL, NÅR ECB HÆVER RENTEN FOR FØRSTE GANG I 11 ÅR

Et årti med ekspansiv pengepolitik i euroområdet er tæt på at nå til vejs ende. Torsdag ventes ECB at hæve sin styringsrente med 25 basispoint for første gang i et årti, men alt taler for, at renteforhøjelsen burde være mere aggressiv. (Side 16-17)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer