Onsdagens danske avisuddrag med klima, ledighed og C25 på rekordkurs

Udgivet den 20-11-2019  |  kl. 07:09  |  

BØRSEN

DANSKE REDERIER KASTER SIG UD I NYE TEKNISKE LØSNINGER

Flere aktører i shippingindustrien skruer op for investeringerne i innovation og nye tekniske løsninger for at nedbringe industriens CO2-udslip. Selskaberne skyder med spredehagl efter det grønne mål. (Forside, side 6-7)

NOVO-EJER VIL SAMARBEJDE MED AMERIKANSKE UNIVERSITETER

Novo Ventures, der er en del af Novo Holdings, vil investere i Broad Institute, et samlingspunkt for førsteklasses uddannelsesinstitutioner i USA såsom Harvard og MIT. Novo Ventures sætter knap 170 mio. kr. af over de næste fem år. (Side 8)

EU-REGLER KAN BLIVE MILLIARDUDFORDRING FOR PENSIONSSELSKABER

Fra 2023 skal pensionsselskaber betale kontant, hvis de har indgået finansielle kontrakter, som beskytter dem mod renteudsving. Hvis renten stiger 1 pct., så skal den danske pensionssektor skaffe 106 mia. kr. morgenen efter, fortæller nationalbankens direktør. (Forside, side 10)

GOOGLE VIL SKABE STREAMINGTJENESTE FOR SPIL

Techgiganten Google lancerer spiltjenesten Stadia i Danmark, hvor det bliver muligt at streame spil på fjernsynet. Tjenesten giver abonnenter mulighed for at streame spil med en controller og produktet Chromecast. (Side 18)

UDSIGT TIL STIGENDE LEDIGHED I 2020

Arbejdsudbuddet stiger med cirka 11.000 personer næste år, mens beskæftigelsen kun stiger med cirka 8.000 personer. Det forudser overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet, Michael Svarer. (Forside, side 20-21)

LA VIL HAVE ARBEJDSUDBUD SKREVET IND I KLIMALOV

Liberal Alliance vil have skrevet ind i den kommende klimalov, at den grønne omstilling ikke må koste strukturel vækst og arbejdspladser. Venstre kalder det et "glimrende forslag". (Side 22)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VERDENS STØRSTE BØRSNOTERING MØDER UDFORDRINGER

Børsnoteringen af olieselskabet Saudi Aramco møder udfordringer i en tid med klimakrise, hvor investorerne ikke står forrest i køen til at investere i oliefelter. (Forside, side 14-15)

DANSKE DETAILKÆDER JAGTER DET INDISKE VÆKSTMARKED

Ecco laver ny satsning på det indiske salgsmarked for dansk design og følger efter blandt andet Hummel og Pandora. Ecco har netop åbnet første butik i Indien. (Forside, side 4)

GENNEMBRUD FOR DANSK INGENIØRFIRMA

Danske DHI, som er et af verdens største ingeniørfirmaer inden for vandmiljø, er fra årsskiftet overgået til fondseje, så virksomheden er mere attraktiv for danske og udenlandske kunder. (Forside, side 6-7)

BERLINGSKE BUSINESS

AKTIERNES ELITEINDEKS PÅ REKORDKURS TRODS NEDJUSTERINGER

Trods otte nedjusteringer, er C25-indekset er steget med 22 pct. siden nytår. Det skyldes medvind fra de globale finansmarkeder, samt at nogle af de største danske selskaber har leveret solide resultater. (Forside, side 4)

S MØDER MODSTAND FRA LEJERNES LO OM INDGREB IMOD BLACKSTONE

Socialdemokratiets model til at holde den amerikanske ejendomsinvestor Blackstone i skak er slet ikke nok, mener Lejernes Landsorganisation. Forslaget kom frem torsdag under lukkede forhandlinger. (Side 8)

AFSKAFFELSE AF IVS HAR FÅET ANTALLET AF NYSTIFTEDE SELSKABER TIL AT STYRTDYKKE

Siden de omdiskuterede iværksætterselskaber blev afskaffet i april for at forebygge selskabssvindel, er der blevet stiftet 1200 selskaber færre om måneden. (Side 12)

/ritzau/FINANS

Nora Simone Emilia

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

18:01 Unibrew Q1: Stærkt momentum fra sidste år fortsætter og sikrer stærk årsstart
17:58 Europa/lukning: Regnskaber trak markedet tilbage på positiv kurs
17:55 Unibrew opjusterer forventningerne til indtjeningen med 75 mio. kr.
17:19 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked - KORR
17:08 Glunz & Jensen måtte se omsætning og indtjening vige i første kvartal
17:06 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked
17:03 Torsdagens obligationer: Amerikanske nøgletal gav renteuro
16:41 ECB's Holzmann: Flertal for rentenedsættelse i juni virker sandsynligt
16:15 Lundbeckfonden køber sig ind i høreapparatkoncern
16:15 Amerikansk boligsalg faldt mere end ventet - renter holder boligkøberne på sidelinjen
15:59 USA/åbning: Positive nøgletal blæser optimisme til vægs
15:35 Tysk centralbank: Økonomien ser ud til at undgå recession
15:09 Hollands rådsmedlem i ECB ser mindre akut inflationsrisiko forbundet med høje energipriser
14:21 USA/tendens: Trenden fra Taiwan ventes at vende negativ stime
13:55 Milliarderne øremærket til fedmemidler ruller ind - endnu en Novo-rival melder sig
13:20 Valuta: Dollar holder samlet set morgen-niveauet, men styrkes lidt over for yen
13:17 Las Vegas Sands skuffer investorerne - renovation i Macao trækker ud
13:14 Nordea-direktør: Mindre danske virksomheder har stor interesse fra investorer
13:03 Europa/aktier: Regnskaber overtager styringen og svinger i plus
12:35 Genmab kan få gavn af ekspertanbefaling: Vigtig partneraftale synes mere sandsynlig