Onsdagens internationale avisuddrag med J&J, Toshiba og Boeing

Udgivet den 14-04-2021  |  kl. 07:38  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

J&J BREMSER VACCINEDISTRIBUTION I EU EFTER AMERIKANSK STOP

Johnson & Johnson vil bremse udrulningen af sin covid-19-vaccine i Europa, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder har sat brugen af selskabets vaccine på pause. (JOHNSON & JOHNSON DELAYS VACCINE ROLLOUT IN EUROPE AFTER US HEALTH AGENCIES CALL FOR PAUSE)

TOSHIBA-CHEF FORLADER SIN POST: KØBSTILBUD HAR SPLITTET BESTYRELSEN

Administrerende direktør i Toshiba Nobuaki Kurumatani har valgt at forlade sin toppost, efter at et købstilbud fra CVC på 20 mia. dollar har ført til et "bestyrelseskup". (TOSHIBA CHIEF TO STEP DOWN AFTER $20BN CVC BID SPARKS BOARD COUP)

MEXICANSK TV-GIGANT GODKENDER FUSION MED UNIVISION

Mexicos førende tv-selskab, Televisa, og amerikanske Univision er blevet enige om en fusionsaftale på 4,8 mia. dollar. Målet er at lancere en spansk streamingtjeneste, der kan udfordre blandt andet Netflix. (MEXICAN BROADCASTER TELEVISA AGREES $4.8BN TIE-UP WITH UNIVISION)

BØRSNOTERING AF COINBASE KAN KAPITALISERE PÅ KRYPTO-OPTUR

Når Coinbase børsnoteres onsdag som det første større kryptobaserede selskab i USA, sker det midt i en vild optur for kryptovalutaer som Bitcoin, hvis kurs er mere end fordoblet siden januar. (COINBASE LISITNG SET TO CAPITALISE ON CRYPTO BULL RUN)

BIDEN ØNSKER TOPMØDE MED PUTIN

Den amerikanske præsident Joe Biden har foreslået at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i et tredjeland for at afhjælpe spændinger mellem landene (BIDEN PROPOSES SUMMIT WITH PUTIN AS US-RUSSIA TENSIONS ESCALATE).

STORE GULDKØB I INDIEN OG KINA STANDSER GULDSKREDDET

Prisen på guld har været faldet med omkring 8 pct. i 2021, men centralbanker og forbrugere i Kina og Indien har købt så store mængder af ædelmetallet, at der ses en forbedring i guldprisen (CENTRAL BANK AND CONSUMER BUYING IN INDIA AND CHINA ARREST GOLD'S SLIDE).

LVMH DRAGER FORDEL AF FORBRUGERNES EFTERSPØRGSEL EFTER LUKSUSVARER

Det franske konglomerat LVMH har oplevet en øgning i salg af luksusvarer drevet af amerikanske og kinesiske forbrugere. Tendensen tyder på, at forbrugerne køber luksusvarer, da pandemien stadig holder rejser og restauranter lukkede (LVMH BENEFITS FROM DEMAND FOR LUXURY GOODS IN US AND CHINA).

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

FALSKE CORONAPAS RAMMER FLYBRANCHEN

Flere falske sundhedscertifikater er blevet afsløret og bliver nu en plage for de mange flyselskaber, som skal kontrollere validiteten af certifikaterne (FAKE COVID-19 CERTIFICATES HIT AIRLINES, WHICH NOW HAVE TO POLICE THEM).

GRAB VENTER BØRSINTRODUKTION VIA SPAC-FUSION

Den singaporeanske transport- og leveringsvirksomhed Grab venter at blive børsnoteret gennem en såkaldt SPAC-fusion, hvor virksomheden sikres en værdiansættelse på næsten 40 mia. dollar (GRAB TO GO PUBLIC IN RECORS-BREAKING SPAC MERGER).

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

EVER GIVEN FANGET I KOMPENSATIONSKRAV FRA EGYPTISKE MYNDIGHEDER PÅ 900 MIO. DOLLAR

To uger efter at containerskibet Ever Given slap fri af Suez-kanalen, er det blevet fanget i en juridisk kamp med egyptiske myndigheder over de økonomiske konsekvenser af skibets ufrivillige blokade. (EVER GIVEN STUCK AGAIN AS SUEZ CANAL AUTHORITY PURSUES SALVAGE COSTS)

BITCOIN STIGER 5 PCT. TIL REKORDNIVEAU PÅ 63.000 DOLLAR

Værdien på Bitcoin har ramt det højeste niveau nogensinde på 63.000 dollar, efter at kryptovalutaen er steget 450 pct. i løbet af de seneste seks måneder. (VALUE OF CRYPTOCURRENCY BITCOIN CLIMBS 5% TO RECORD HIGH OF $63.000)

BRITER FORDOBLER ANTALLET AF ORDRER HOS JUST EAT UNDER CORONA

Briternes appetit på takeaway under corona har ført til næsten en fordobling af ordre hos selskabet Just Eat. I hele Europa placerede kunder 200 mio. ordre hos selskabet mellem januar og marts. (BRITONS' JUST EAT ORDERS NEARLY DOUBLE IN COVID LOCKDOWN)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

BOEINGS SALG TOPPER AIRBUS' FOR FØRSTE GANG I TO ÅR

Den amerikanske flyproducent Boeing har slået Airbus på salg i første kvartal. Airbus' omsætning er blandt andet ramt af afbestillinger fra Norwegian Air. (BOEING BEATS AIRBUS SALES FOR FIRST TIME IN TWO YEARS)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

FORSVARSGIGANT SKÆRER 1000 STILLINGER

Forsvarsselskabet Babock International vil skære 1000 stillinger som led i en større restrukturering af forretningen i kølvandet på nedskrivninger for 1,7 mia. pund. (DEFENCE GIANT BABOCK INTERNATIONAL TO CUT 1000 JOBS IN THE UK AND OVERSEAS)

/ritzau/FINANS

Anders Krog Kristiansen

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal