Onsdagens obligationer: Renten faldt forud for pengepolitisk rapport

Udgivet den 18-07-2018  |  kl. 17:01  |  

Den toneangivende tiårige danske rente sluttede onsdag en smule lavere, og dermed fulgte den tendensen hos både de tyske og svenske naboer.

Renten på det danske statspapir sluttede i knap 0,31 pct., hvilket var en basispoint lavere end tirsdagens lukkeniveau. I resten af Europa var der blandede bevægelser på obligationsmarkederne, men renten faldt ligeledes 1 basispoint i både Tyskland og Sverige, mens den i Frankrig og Holland stod stille.

I Sydeuropa var der derimod rentestigninger onsdag, og i Storbritannien stod den på et større rentefald efter skuffende inflationstal.

I løbet af formiddagen fik investorerne også nyt om udviklingen i forbrugerpriserne i eurozonen, da den endelige opgørelse blev offentliggjort. I juni steg forbrugerpriserne som ventet 2,0 pct. på årsbasis.

Kerneforbrugerpriserne - der fraregner prisudsving på energi, fødevarer, alkohol og tobak - steg med 0,9 pct. i juni sammenlignet med den tilsvarende periode et år tidligere. Her var ventet en stigningstakt på 1 pct., viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Ud på eftermiddagen kom der fra USA-tal for boligbyggeriet samt byggetilladelser i juni, og begge tal kom ud dårligere end ventet. Det påbegyndte boligbyggeri faldt til 1.173.000 enheder, mens der var ventet 1.320.000 enheder af analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg.

Efter dansk lukketid kan investorerne desuden holde øje med offentliggørelsen af den amerikanske centralbanks pengepolitiske rapport, Beige Book.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:13:02

 
-0,75%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:13:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder