Onsdagens obligationer: Stilhed i nord og gang i gaden i syd

Udgivet den 16-05-2018  |  kl. 17:13  |  

Et kortvarigt rentedyk på 4 basispoint midt på eftermiddagen onsdag blev udlignet i de efterfølgende timer, efterhånden som de europæiske obligationshandlere kunne notere yderligere rentestigning i USA kort efter handelsstart på de kanter.

Da det danske marked lukkede lå renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation igen på 0,63 pct., som var niveauet ved middagstid. Det var blot 2 basispoint lavere end ved dansk lukketid tirsdag og 1 basispoint lavere end åbningsniveauet onsdag morgen.

Tilsvarende rentefald omkring 1 til 3 basispoint sås på de store markeder i London, Paris og Frankfurt.

Anderledes spektakulært udviklede renterne sig Sydeuropa. Den italienske rente førte an med et renteløft på hele 14 basispoint. I Spanien og i Portgal steg renterne godt 5 basispoint. Usikkerhed om effekten af endelig italiensk regeringsaftale mellem de euroskeptiske partier Liga Nord og Femstjernebevægelsen katalyserede de sydlige rentestigninger. Blandt andet fordi de to partier måske vil anmode om sløjfning af Italiens gæld hos Den Europæiske Centralbank.

Tyskland holdt sidst på formiddagen auktion over tiårige statsobligationer, som blev solgt med en rente på 0,62 pct. mod en 0,51 pct. ved en tilsvarende auktion for en måned siden.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:27:01

 
1,95%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:27:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder