Opjustering af forventninger til årets resultat 2020

Udgivet den 21-01-2021  |  kl. 14:08  |  

Nasdaq Copenhagen

                                                                                                                                  

Silkeborg, den 21. januar 2021
Fondsbørsmeddelelse nr. 1 / 2021


Vedr.:            Opjustering af forventninger til årets resultat 2020.

Selskabet har konstateret dels en bedre forretningsmæssig udvikling i 4. kvartal 2020 end forventet for alle selskabets dattervirksomheder og dels afklaring af en række af statens hjælpepakker, hhv. "lønkompensation", "kompensation for faste omkostninger" og "kompensationsordning for arrangører", knyttet til COVID-19.

Med baggrund heri opjusteres selskabets resultat forventninger for regnskabsåret 2020 således til et resultat før evt. dagsværdiregulering af investeringsejendomme og før skat i intervallet +22 mio. kr. til +24 mio. kr., mod tidligere et resultat i intervallet +15 til +20 mio. kr.

Der er i resultatforventningen fortsat en usikkerhed i forhold til rækkevidden af COVID-19, idet de enkelte kompensationsansøgninger endnu ikke er færdigbehandlet af Erhvervsstyrelsen.


Forventninger til 2021
Selskabets resultat forventninger til regnskabsåret 2021 vil blive meldt ud i forbindelse med offentliggørelse af selskabets Årsrapport 2020 den 19. marts 2021.


Eventuelle henvendelser vedr. nærværende fondsbørsmeddelelse bedes venligst rettet til undertegnede.


Med venlig hilsen
Silkeborg IF Invest A/S

Kent Madsen                        Claus Christensen
Adm. direktør                       Økonomidirektør

Vedhæftet fil

1. Korrigeret resultat forventning 2020 (20210121)

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder