OPTAKT Topdk. Q2 17/7: Positiv coronaeffekt og godt investeringsres.

Udgivet den 14-07-2020  |  kl. 12:03  |  
Arkiv: Foto

Regnskabet for andet kvartal fra Topdanmark ventes at vise de samme tendenser, som konkurrenten Trygs viste i sidste uge.

Det vurderer analytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen.

Nettoeffekten af coronaudbruddet vil i kvartalet være positiv på erstatningssiden.

- Jeg ser lavere flyerstatninger end det høje niveau fra første kvartal, færre indbrud og færre autoskader specielt i april og maj, siger han.

Samlet venter Sydbank en præmievækst på 2,1 pct., mens konsensus er på godt 2,2 pct. til 2405 mio. kr.

Det forsikringstekniske resultat skønner Sydbank på 414 mio. kr., stort set som konsensus der ifølge medianestimatet indsamlet af Topdanmark ligger på 424 mio. kr.

Hvor investeringsresultat for første kvartal fik veritable bøllebank, som de finansielle markeder i kvartalet, ventes billedet anderledes positivt i andet kvartal.

Konsensus ligger på 186 mio. kr. Der er dog stor usikkerhed, da estimaterne svinger mellem 113 mio. kr. og 343 mio. kr.

Mikkel Emil Jensen skønner et investeringsresultat på 290 mio. kr. og på den baggrund ser han en fremgang i nettooverskuddet.

Analytikerne der har leveret estimater til Topdanmark skønner som median et nettooverskud på 568 mio. kr. Her slår usikkerhed om investeringsresultatet også igennem, da skønnene svinger mellem 352 mio. kr. og 750 mio. kr.

FORVENTNING LØFTES - MÅSKE

Sydbank ser en mulighed for, at forventningerne til den såkaldt resultatmæssige prognose løftes. De blev suspenderet 23. marts, men der blev atter givet konkrete forventningerne i forbindelse med regnskabet for første kvartal.

Sydbank venter et løft til 650-1050 mio. kr. mod 450-650 mio. efter første kvartal. Før corona og suspensionen af forventninger var det Topdanmarks forventning at nå 950-1050 mio. kr.

Sydbank venter en opjustering af præmievæksten i skadesforsikring til den øvre ende af det nuværende interval på 0-2,9 pct. Konsensus er 2,2 pct.

Analytikernes forventninger til Topdanmarks regnskab for andet kvartal af 2020:

Mio. kr. Q2 20(e) Q2 19 FY 20(e) FY 19
Præmieindtægter, skade 2410 2358 9601 9394
Forsikringsteknisk resultat 424 439 1346 1534
Investeringsresultat 186 -57 -208 64
Resultat skade 608 384 1173 1601
Resultat liv 60 109 75 327
Resultat før skat 707 502 1293 1987
Periodens resultat 558 391 1008 1547
Combined ratio ex afløb (%) 85,6 85,1 86,0 88,3

(e) = medianestimat baseret på estimater fra op til 13 finanshuse indsamlet af Topdanmark.

Forventninger til 2020:

Før Q2 2020 Ved FY 2019
Præmiefremgang, skade 0-2,9% På niveau med 2019 (+2,9%)
Combined ratio Omkring 90 før afløb Omkring 90 før afløb
Nettoresultat, mio. kr. ** 450-650 950-1050 mio. kr.

** = Den modelmæssige resultatprognose viser, hvilket niveau resultatet ventes at lande på, såfremt en række forudsætninger om afkastet på de finansielle markeder opfyldes.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder