Oracles omsætning skuffer - topchef tager sygdomsorlov

Udgivet den 11-09-2019  |  kl. 22:55  |  

Den amerikanske softwarevirksomhed Oracle falder onsdag aften i det amerikanske eftermarked med 4,1 pct., da selskabet med sit regnskab for første kvartal har skuffet med en lavere omsætning end ventet.

Samtidig tager koncernens topchef, Mark Hurd, sygdomsorlov. den 62-årige Hurds fravær uddybes ikke yderligere, ligesom det ikke oplyses, hvor længe han vil være fraværende.

Hurd er dog ikke den eneste topchef i Oracle, der lidt utraditionelt har tre - nemlig også grundlæggeren Larry Ellison og Safra Catz.

Oracle, som efter Microsoft er verdens næststørste softwareudvikler, kom gennem sit første kvartal med et justeret overskud per aktie på 81 cent, mod 71 cent et år før, mens omsætningen steg marginale 0,2 pct. til 9,22 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på netop 81 cent og en omsætning på 9,29 mia. dollar.

Udviklingen i omsætningen dækker over fremgang i cloud-salget fra 6,77 mia. dollar til 6,81 mia. dollar, mens serviceindtægterne omvendt faldt med 3 pct. til 786 mio. dollar. Også salget af hardware gik tilbage - med nær 10 pct. - til 815 mio. dollar.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 2,76 mia. dollar mod ventede 2,79 mia. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 4,12 mia. dollar. Her havde Wall Street ventet 4,11 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder