Pandora-direktør: Man kan forestille sig at bruge brandet til mere

Udgivet den 09-10-2019  |  kl. 18:07  |  

Der er i fremtiden mulighed for at lade Pandora-brandet favne mere end blot smykker.

Det siger selskabets finansdirektør, Anders Boyer, i et interview med Børsen.

- Hvis man sætter sig tilbage og drømmer lidt, så kan man forestille sig - når vi har fikset den nuværende smykkeforretning - at vi kan bruge vores brand til at lave andet end smykker, siger Anders Boyer til mediet.

Han understreger, at det på nuværende tidspunkt ikke er på dagsordenen at se på mulighederne for at udvide Pandora-brandet til andet end smykker, da koncernen lige nu har fokus på sin turnaround-plan, "Programme Now", som man er i gang med at føre ud i livet.

I interviewet med Børsen drager Anders Boyer en pendant til Nike, der oprindeligt startede ud med at sælge sko, men som siden har bevæget sig ind på også andre produktområder.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder