Pandora: Hedgefond tager på ny top af sats på kursfald

Udgivet den 13-12-2019  |  kl. 23:02  |  

Den amerikanske hedgefond Melvin Capital Management har atter reduceret sin spekulation i kursfald i smykkekoncernen Pandoras aktie.

Det fremgår af en meddelelse fra Finanstilsynet.

Fonden har således fredag sikret sig en shortposition svarende til 2,77 pct. af aktiekapitalen i selskabet. Så sent som torsdag aften var positionen oplyst til at være på 2,86 pct. Onsdag var den på 2,93 pct., mens den tilbage i starten af november var på 3,04 pct.

Når en investor "shorter", eller går kort i en aktie, låner investoren aktien af en aktionær med henblik på at sælge den på børsen i håb om senere at kunne købe den tilbage billigere.

På den måde kan investoren tjene på differencen - minus et gebyr for at låne aktien samt eventuel kurtage.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder