Pandora løfter forventningerne til EBIT-resultatet i Q2

Udgivet den 09-07-2020  |  kl. 06:52  |  
Arkiv: Foto

Korrektion: Salgssvæksten i afsnit ni er rettet til et fald.

Smykkekoncernen Pandora er onsdag aften kommet med markedsopdatering samt foreløbige regnskabstal for andet kvartal, hvor der meldes om salgstilbagegang på 40 pct. samt en opjustering af forventningerne til driftsresultatet i andet kvartal.

Pandora skriver, at EBIT-indtjeningen før restruktureringsomkostninger nu ventes at blive omkring breakeven, hvilket er betydeligt bedre end forventningerne i starten af maj i forbindelse med regnskabet for første kvartal, hvor smykkekoncernen ventede et betydeligt negativt EBIT-resultat.

- Den bedre end ventede finansielle udvikling er et resultat af hurtigere genåbning af markederne, en smule hurtigere genopretning af trafikken i de genåbnede butikker og en fortsat stærk onlineudvikling, skriver Pandora i meddelelsen.

EBIT-resultatet indeholder alle ikke engangsomkostninger til Covid-19 inklusive cirka 80 mio. kr. relateret til periodiske lukninger af produktionen i Thailand, hvor Pandora besluttede at betale løn til at ansatte.

Smykkeselskabet har været hårdt ramt finansielt af coronakrisen med butikslukninger til følge i starten af kvartalet, men Pandora fremhæver, at der har været et delvist opsving i maj og juni.

- 86 pct. af Pandoras ejede og franchisebaserede konceptbutikker er åbent per 30. juni 2020, skriver smykkeselskabet.

Det er en stigning fra 51 pct. ved udgangen af maj og 20 pct. ved udgangen af april.

Pandora melder om en organisk vækst i onlineforretningen på 176 pct. i andet kvartal.

Den samlede udsalgsvækst og organiske vækst viste i andet kvartal et fald på cirka 40 pct. , og Pandora fortæller, at væksten fortsatte med at blive forbedret i løbet af kvartalet.

Pandoras forventninger til 2019 er fortsat suspenderet, idet det makroøkonomiske miljø og den fremtidige Covid-19-udvikling fortsat ses som meget usikker.

Smykkeselskabet skriver dog, at den nuværende udsalgsvækst, forudsat, at der ikke kommer flere nedlukninger, vil føre til en positiv og tocifret EBIT-margin eksklusive restruktureringsomkostninger i andet halvår 2020.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder