Pandora: Marshall Wace skruer ned for sats på kursfald

Udgivet den 14-10-2019  |  kl. 14:15  |  
Arkiv: Foto

Marshall Wace skruer ned for sit sats på, at Pandora-aktien vil falde i værdi.

Selskabet har nedbragt sin position af shortede aktier i smykkeselskabet til 0,79 pct. fra 0,82 pct. af den samlede aktiekapital.

Transaktionen har fundet sted fredag, fremgår det mandag af en indberetning til Finanstilsynet.

At shorte - eller gå kort i - en aktie er at spekulere i et kursfald.

Det sker, ved at en aktør låner en portion aktier i et selskab, der sælges i håb om at kunne blive generhvervet billigere.

Sker det, vil låntageren kunne returnere aktierne til långiveren og score differencen - minus gebyrer og kurtage - i gevinst.

Mandag eftermiddag stiger Pandora-aktien 0,1 pct. til 276,50 kr.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder