Pandora/Berenberg: Tredje kvartal kan skabe tvivl om prognosen

Udgivet den 10-10-2018  |  kl. 08:07  |  

Pandoras regnskab for tredje kvartal vil næppe gøre markedet mere komfortabel med smykkekoncernens allerede nedjusterede prognose for 2018, vurderer Berenberg. Børshuset regner tværtimod med, at såvel Pandoras vækst som indtjening vil skabe usikkerhed om forventningerne.

- Da lagernedbringelsen blandt engroskunderne accelererer, og væksten fortsætter med alene at være drevet af udbygningen af butiksnettet, tror vi, at et svagt tredje kvartal endnu engang vil skabe tvivl om de allerede nedjusterede forventninger, skriver Berenberg i analysen.

Banken estimerer, at Pandora øger omsætningen med 2 pct. i tredje kvartal både opgjort i lokal valuta og danske kroner, og dermed lander under den nedjusterede årsprognose om en fremgang i lokal på 4-7 pct.

Også indtjeningen ventes at skuffe. Marginen målt på driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, vil ifølge Berenberg lande på 30,2 pct. mod helårsforventningen om en margin på cirka 32 pct.

Og rammer Berenberg plet i forhold til tredje kvartal, skal Pandora i fjerde kvartal nå en vækst på 5 pct. i lokal valuta og en driftsmargin på 33,4 pct. for at nå i mål med sine forventninger.

- Imidlertid skal det ske på baggrund af skrappe sammenligningstal, hvor selskabet selv har indrømmet, at det ikke efterlod nogle uopfyldte ordrer i fjerde kvartal 2017 for at nå sin årsprognose, skriver Berenberg.

Banken har skåret sit kursmål til 470 kr. fra 475 kr. og gentager anbefalingen "hold".

Pandora, der faldt 2,2 pct. tirsdag til 377,30 kr., kommer med regnskab for tredje kvartal den 6. november.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
11:56:01

 
9,34%
 
11:56:01

 
6,74%
 
11:56:01

 
3,21%
 
11:56:01

 
1,30%
 
19/06/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder