Pandora/SHB: Løfter anbefaling til "køb" men fastholder kursmål

Udgivet den 03-12-2019  |  kl. 06:42  |  

Pandora-aktien har fået løftet anbefalingen til "køb" fra "hold" hos Handelsbanken, som fastholder et kursmål på 300 kr. for aktien.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

En aktie i Pandora kostede mandag eftermiddag 264,20 kr. efter et fald på 3,2 pct. Det fulgte en dag, hvor Pandora kunne bekræfte, at selskabet havde it-udfordringer i løbet af fredagens black friday på det store amerikanske marked.

Pandora var ramt af problemer med et elektronisk kassesystem, der typisk også kan løse opgaver inden for administration, lagerstyring, bogføring og lignende.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Research❯  Shares❯  Upgrade❯ 

Relaterede nyheder