Pfizer-aktien stiger efter regnskab trods hensættelse på 15 mia. USD

Udgivet den 30-01-2018  |  kl. 13:12  |  

Medicinalgiganten Pfizer kom ud af fjerde kvartal med en omsætning på linje med forventningerne og et resultat, der umiddelbart overstiger analytikerforventningerne, rapporterer Bloomberg News.

Omsætningen landede på 13,7 mia. dollar, mens analytikerne havde sat næsen op efter et salg på 13,67 mia. dollar ifølge Bloomberg.

Det justerede overskud per aktie blev 0,62 dollar mod ventet 0,56 dollar.

Pfizer melder desuden om en hensættelse på 15 mia. dollar til dækning af udgifter de kommende otte år i forbindelse med den seneste skattereform.

På grund af effekter af skattereformen er det ifølge Bloomberg uklart, om Pfizers resultat per aktie i fjerde kvartal er sammenligneligt med analytikerestimatet.

Aktien i Pfizer stiger dog 1,9 pct. på formarkedet.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder