Pfizer dropper udvikling af ny hjertemedicin- forventningerne dæmpes

Udgivet den 01-11-2016  |  kl. 12:04  |  

Det amerikanske medicinalkæmpe Pfizer kom ud af tredje kvartal med et resultat på linje med forventningerne. Alligevel nedpræciseres forventningerne til det justerede overskud per aktie, fordi Pfizer har valgt at droppe udviklingen af hjertemedicinen Bococizumab.

Pfizer kom ud af tredje kvartal med et justeret overskud per aktie på 0,61 dollar mod ventet 0,62 dollar ifølge Bloomberg News. Omsætningen steg med 8 pct. til lige over 13 mia. dollar, hvilket var helt som ventet.

For 2016 venter selskabet nu et justeret resultat per aktie på 2,38-2,43 dollar mod tidligere 2,38-2,48 dollar. Det sløjfede studie med Bococizumab medfører en nedskrivning på 300 mio. dollar, som belaster forventningerne med 4 cent per aktie, oplyser Pfizer.

Omsætningsforventningerne er derimod oppræciseret til nu 52-53 mia. dollar fra tidligere 51-53 mia. dollar.

På aktiemarkedet er den første reaktion på regnskabet positiv. Medicinalselskabets aktie stiger med 0,9 pct. på formarkedet.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder